Københavns Politi vurderer, at op mod 200 personer mere kan rejse erstatningskrav i Tibetsagen.
Det fremgår af et aktstykke fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Folketingets Finansudvalg.
Finansudvalget skal torsdag tage stilling til ministerens anmodning om at sætte flere penge af til erstatningskrav, som muligvis kan blive rejst i fremtiden.
Det sker, efter at politiet tidligere i april besluttede at give erstatning til otte personer, fordi deres demokratiske rettigheder blev krænket, da betjente hindrede dem i at ytre sig under en demonstration.
/ritzau/
Del: