Huhej hen over isen på Sydpolen! Fem mand og elleve slædehunde i fin form og strålende vejr over polplateauet. Masser af forsyninger, depoter udlagt på udturen, varder opsat og punktlig afmærkning af ruten på vej tilbage til moderskibet »Fram«, der er udlånt af Nansen om ikke til lejligheden - det skulle oprindeligt have været Nordpolen - så dog tjenligt afventende derude i sydpolarhavet. Sydpolen er besejret og et betænksomt brev lagt ud til konkurrenten, englænderen Scott, der (bad luck!) nåede frem en måned efter, at Amundsen havde plantet det norske flag. Roald Amundsen og hans folk kom hjem til storfejring verden over. Scott blev på isen og blev først fundet omkommet året efter.
Sådan er biografien om Norges nationalhelt fyldt med dramatik, og i modsætning til Niels Barfoeds biografi om den danske polarhelt Knud Rasmussen i det væsentlige komponeret over ekspeditionerne. Og kunne den norske polarfarer af og til opfattes som en pedantisk tørvetriller, så fortæller Nils Aage Jensen af karsken bælg for os slædehunderomantikere, der uden blaserthed smider en knude i pejsen og tænder op i Peterson-piben til velfortalt polareventyr.
Forfatteren digter kun med, når han - mindre vellykket - søger at indkredse sin helts stemninger gennem dramatiske Ibsen-citater.
Energi og styrke
Der er langtfra tale om nogen helgenbiografi. Med utrolig energi, kropslig styrke og omhyggelig planlægning besejrede Amundsen Sydpolen, gennemsejlede Nordvestpassagen og Nordøstpassagen, fløj til Nordpolen i luftskib for endelig at lide heltedøden i det kolde ishav omkring Bjørneøen ved Svalbard i Barentshavet. Men rent menneskeligt var han en skiderik, der gerne ofrede sine rejsefæller om ikke til døden så til glemslen, når de truede hans egen verdensberømmelse. Amundsen ville gerne se verden, men han ville i lige så høj grad ses af verden. Modsigelser på ekspeditionerne tålte han ikke, økonomisk var han dybt afhængig af andre, sine sibiriske plejebørn returnerede han, da de blev ubekvemme i Norge, og det mere end antydes i biografien, at han var direkte årsag til sin medrejsende ligemand, Hjalmar Johansens, menneskelige deroute og selvmord. Følte Amundsen sin stilling som ekspeditionschef truet, slog han øjeblikkeligt til med ydmygelser også af de nærmeste. Æren var udeleligt Amundsens.
Biografien er omhyggeligt og kronologisk anlagt. En stor, sammenhængende fortælling om et stort menneske med menneskelige brist. Den sakrosankte polarhistorie fortalt med stort overblik og kritisk sideblik.