Pokerspil har altid haft noget særligt dramatisk over sig.

Det er blevet anset for hasard, uanset hvor mange penge man spiller om. Gamle damer og mænd kan vinde op til 5.000 kroner i bankospil med en indsats på nogle hundrede kroner uden at blive bestormet af politibetjente. Det kan man ikke med poker.

»Næh, pludselig kom 16 betjente stormende ind i restauranten, og så var det slut med at spille poker,« fortæller Tony Hansen, der endegyldigt i marts sidste år måtte lægge kortene på bordet.

Han arrangerede spil i sin restaurant i Odense. Det var en kæmpesucces. Torsdag, søndag og mandag kom cirka 100 spillere, der betalte 100 kroner for at spille.

»Almindelige mennesker. En far med tre knægte, håndværkere. Alle mulige. Ja, de kom sågar fra Ringsted og Jylland,« fortæller Tony Hansen, der sammen med resten af miljøet er rystet over, at en arrangør fra Nordjylland i foråret fik en bøde på 5.000 kroner.

»Det er jo ikke store beløb. Det er jo slet ikke som de mindre pæne steder, hvor alt kan ske. Jeg kan sagtens vise dig en fem-seks steder i Odense, hvor der er beløb omkring 100.000 kroner på bordet. Eller et sted i Jylland, hvor jeg kender to, som spillede deres lastbiler væk,« siger Tony Hansen.

K: Forældet opfattelse

Og det er billedet af lastbilerne og de mange penge, der er lig med folks almindelige opfattelse af poker. Men det er forældet, mener den konservative Tom Behnke, der i stedet mener, at folk burde tænke på familiefædre som ham selv, når de skal beskrive poker:

»Poker har i sin tid været hasard, fordi man spillede på den måde, hvor man sad med et bundt pengesedler og spillede sig fra hus og hjem. Det skal man fortsat ikke kunne. Det, man til gengæld skal have lov til, er at dyrke sin hobby sammen med andre interesserede i foreningsregi,« siger Behnke og kommer med sin opskrift:

»Turneringer skal anmeldes, så myndigheder kan kontrollere, at det kun er turneringspoker, fordi regulær cash-poker - hvor man spiller om ubegrænsede kontantbeløb og ikke point - hører hjemme på landets casinoer.«

Tom Behnke spiller selv på nettet, hvor han betaler cirka tyve kroner for et spil.

Behnkes afslappede forhold til poker er helt uden bund i virkeligheden, mener Michael Bay Jørsel, der er leder af Center for Ludomani. Det er for billigt bare at henvise til, at man også kan spille banko med pengebeløb. Banko skaber ikke ludomaner, men det gør netop poker, fordi poker er et hurtigt spil.

Et giftigt spil

»Det er et giftigt spil,« hævder Bay Jørsel og henviser til, at ofre for pokerspil på nettet står i kø for at komme i behandling. Det er faktisk den gruppe, der vokser mest.

»Poker er et meget hurtigt spil, og det, vi ved, er, at jo hurtigere et spil er, jo farligere er det for nogle. Man kunne da sagtens forestille sig, at man er heldig og vinder en turnering til 10.000 kroner, så kunne de mange penge måske blive til flere - uden at jeg vil lyde for dramatisk. Jeg kender godt Tom Behnkes holdning, og jeg er dybt uenig.«

Michael Bay Jørsel vil i stedet opfordre politikerne til at ændre loven i modsat retning, således at alle gevinstgivende spil skal levere penge til oplysning og behandling af ludomaner.

»Det har jeg kæmpet for i mindst tre år. Alle politikere synes, at det er en god idé, men der sker bare ikke noget. Skal politikerne til at liberalisere loven, så vil jeg håbe, at der også bliver afsat penge til oplysning,« siger han og håber, at det traditionelle billede af poker som et dramatisk spil får lov til at blive stående - for det er sandheden.

Behnke frygter ikke ludomani. Tværtimod håber han, at en legalisering kan trække i den anden retning:

»Nej, fordi her taler vi om at mødes sammen med mange andre og have en hyggelig aften. Hvis man dér bliver grebet og vil spille for større beløb, så foregår det på casinoer, hvor der er kontrol med spillerne, og hvor ludomaner bliver hjulet ud af casinoerne. Jeg er helt overbevist om, at vi kan trække folk væk fra de lyssky lokaler med denne ordning.«