Poker: Hvorfor spille WSOP?
Gustav "Gus" Hansen er giftig i online-Omaha for tiden. Juni måneds regnskab viser et plus på 12 millioner kroner.
Gustav "Gus" Hansen er giftig i online-Omaha for tiden. Juni måneds regnskab viser et plus på 12 millioner kroner.
Selv om det er blevet til hurtige exit hidtil ved turneringerne i årets World Series of Poker, render den 33-årige dansker highroller, Gustav "Gus" Hansen, alligevel rundt med en smøret smil på læben i Las Vegas.
For lige så kolde kortene har været ved de grønne filtborde på Rio All Suite Hotel & Casino, lige så rygende varme har de været for ham i online-spillene på Full Tilt Poker.
Slår man en streg i regnskabet for de første 17 dage af juni, kan Gustav Hansen notere et plus til sin bankroll på 2.097.094 dollars - små 12 millioner danske kroner. De 2.007.311 dollars alene er vundet på de store Omaha-borde, hvor han åbenbart har tørret alt og alle.
Det fremgår af highstakesdb.com, der registrerer hænderne i de store cash-game-spil på nettet.
Gus Hansen indrømmer da også i sin ugentlige klumme i Ekstra Bladet, at den dårlige airconditioning og den elendige mad på Rio ikke ligefrem lokker, når online-spillet glider så godt.
Den 33-årige dansker understreger dog, at han har i sinde at spille de tre WSOP-turneringer i H.O.R.S.E., Pot-Limit Ohama og ikke mindst den store afsluttende hovedturnering i klassikeren Texas No-Limit Hold'em.