Længe inden amerikanerne valgte at pege på ham og nævne ham ved navn i sagen om den »troldefabrik«, som var selve drejeskiven bag Ruslands indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg, kunne Jevgenij Prigosjin forlade fængslet og åbne en pølsevogn. Nye tider var på vej, og Sovjetunionen var på vej til at blive Rusland igen.

Men hurtigt begyndte rublerne at hobe sig op i et sådant tempo, at hans mor ikke kunne nå at tælle dem ved køkkenbordet i deres beskedne lejlighed. Prigosjin havde indledt sin usandsynlige karriere, og han skulle snart få det lidt nedladende øgenavn »Putins kok«.

På trods af sin ydmyge og lidt utilpassede ungdom skulle Prigosjin blive en af Ruslands rigeste mænd og slutte sig til en indviet kreds, hvis medlemmer ofte kun havde en enkelt ting til fælles: deres umiddelbare forbindelse til præsident Vladimir Putin. Den lille klub af loyalis­ter, der havde vundet Putins tillid, kunne ofte glæde sig over store statskontrakter, og det var da heller ikke anderledes for Jevgenij Prigosjin. Til gengæld forventedes det af dem, at de ydede andre, mere lyssky tjenester til Kreml, hvis det måtte behøves.

Men fredag i sidste uge måtte Prigosjin konstatere, at han figurerede som et af de 13 russiske navne, der blev nævnt af en amerikansk domstol som ansvarlige for ind­blandingen i præsidentvalget 2016.

Ifølge anklagen kontrollerer den 56-årige Prigosjin det selskab, der finansierede troldefabrikken, som mere formelt går under navnet Internet Research Agency. Eller Teka. Eller senest Glavset.

Under alle omstændigheder førte denne størrelse »en informationskrig mod USA« ved at skabe fiktive personer på de sociale medier, udbrede falske nyheder og fremme politiske budskaber, der støttede Donald Trumps valgkamp og var kritiske over for Hillary Clinton.

Vladimir Prigosjin har afvist at være involveret.

»Amerikanerne er meget lette at imponere. De ser, hvad de ønsker at se,« citerede det russiske nyhedsbureau Ria Novosti fredag Prigosjin for at sige: »Jeg har stor respekt for dem. Jeg er slet ikke oprevet over at være endt på denne liste. Hvis de ønsker at se Djævlen for sig, så lad dem se ham.«

En mand med mange talenter

Jevgenij Prigosjins kritikere omfatter oppositions­politikere, journalister og aktivister og nu altså også det amerikanske finans­ministerium samt den særlige anklager, Robert Mueller. De vurderer samstemmende, at Prigosjin er endt som Putins foretrukne oligark i disse spørgsmål foruden en hel række andre følsomme eller rent ud fordægtige anliggender. Som f.eks. rekrutteringen af lejesoldater til krigene i Ukraine og Syrien.

»Han er ikke bange for at få beskidte hænder,« siger Ljubov Sobol fra Antikorruptionsfondet, som er oprettet af den prominente oppositionspolitiker Aleksej Navalnij med henblik på at efterforske tvivlsomme statslige kontrakter og andre fordækte arrangementer.

»Han kan udføre en hvilket som helst opgave for Putin, uanset om det gælder en kamp mod oppositionen eller lejesoldater i Syrien,« fortsætter hun. »Han tjener visse interesser i visse kredse, og Putin stoler på ham.«

Oppositionspolitikeren Boris Vishnevskij fra Skt. Petersborg, der har krævet en uafhængig undersøgelse af Progosjins trusler mod navngivne journalister, siger, at Kreml støtter projekter som troldefabrikken uden selv at være direkte involveret:

»Den slags udføres af nogle, der får store statslige kontrakter. Og alene den kendsgerning, at han får tilstået den slags kontrakter, skal ses som en skjult måde at betale for hans tjenester.«

En for Rusland naturlig realitetssans

I den senere tid har Prigosjin bredt sine aktiviteter til også at omfatte kontrakter med professionelle soldater, som hyres til indsats i fremmede lande. Samt etableringen af en populær nyhedstjeneste, der på internettet forfægter et nationalistisk synspunkt, og som dermed gør ham endnu mere uundværlig for Putin.

Et førende oppositionssite fra Skt. Petersborg kaldet Fontanka har skrevet udførligt om Jevgenij Prigosjins aktiviteter og militære kontrakter. For nylig opdagede mediet en anden potentiel kilde til indkomst, som måske er den største hidtil:

Til gengæld for at organisere soldater til beskyttelse af Syriens oliefelter får selskaber som Prigosjins som belønning en procentdel af indtægterne fra olien, skriver Fontenka.

Det har altid været svært at finde Prigosjins finger­aftryk på disse lidt skyggeagtige firmaer, indrømmer Denis Korotkov, der er journalist på Fontanka. De eneste indicier er firmaernes overlappende forbindelser, herunder de samme ledere, samme telefonnumre, samme IP-adresser.

En anden politiker fra Sankt Petersborg ved navn Maksim Reznik har også krævet at få en efterforskning af Jevgenij Prigosjins forhold.

»Men vi venter ikke at se ham straffet, for han er jo en af præsidentens nærmeste venner.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist