Planloven står over for en tiltrængt revidering, da de meget detaljerede plankrav hæmmer væksten for detailhandlen. Steen & Strøms anbefaling er derfor en politisk indsats, der udbygger rammerne og giver ligeværdig konkurrence til de større bysamfund, hvor den urbane forbruger ønsker at leve og bo.
Naturligvis skal der ske en planlægning, men det skal være af rammebetingelserne, der underbygger visioner og mål om, hvor tingene skal ske, og ikke en detaljeregulering om, hvad der skal ske.
Mange frygter, at en revidering af planloven vil medføre flere storcentre i det åbne land. Det er dog ikke tilfældet. De nuværende centre blev primært placeret i det åbne land, fordi kommunerne dengang ønskede det, og derfor udlagde områder udenfor byerne, for at aflaste for den stigende biltrafik, som planlæggerne dengang forudså.
I dag vil vi meget hellere gå sammen med de mange dygtige arkitekter i ind- og udland, og kombinere den nye viden om, hvordan detailhandlen virker i samspil med det eksisterende bymiljø. I vores optik består en moderne bymidte af samspillet mellem et overdækket shoppingmiljø og et attraktivt shoppingmiljø i det fri. Det handler om, at der stilles krav om kvalitet frem for rigide kampe om, hvorvidt projektet på komma er i overensstemmelse med forud fastsatte bestemmelser om volumen og udformning.
En optimal revision af planloven bør derfor indeholde en større vision om, hvordan struktur i landets detailhandelsdækning sikres bedst. Herunder at vi forlader forældede tekniske afgrænsninger af butiksformer og -størrelser og sikrer bedre rammebetingelser for store og mellemstore byer.
På dagligvaremarkedet har især discountbutikkernes effektive distributionssystemer allerede under de nuværende rammer sørget for en særdeles god spredning af dagligvareforsyningen i Danmark.
Men når vi skal beslutte os for den overordnede detailhandelsstruktur bør vi – i stedet for at have fokus på, at enhver lille landsby rundt omkring i Danmark skal have et selvstændigt og fuldt ud dækkende detailhandelstilbud – rette fokus mod, hvordan vi skaber rammer, der vil sikre et realistisk antal større byer, som har et samlet tilbud, der tilfredsstiller moderne mennesker.
Undlader vi denne vigtige nuance i debatten, så ender vi med, at tilflytning til og koncentration af tilbud, alene vil ske i de allerstørste byer.
Det ønskværdige er, at vi får flere byer med tilbud, der både inden for detailhandel og andre tilbud som kultur, arkitektur, sportsfaciliteter, caféliv, uddannelse, kreative boligtilbud m.v. har et format, der tiltrækker det urbane menneske, unge som ældre.
Tilflytningen fra land til by vidner om at de, som formgiver vort lands udvikling, bør gå med denne trend og ikke imod, hvis koncentrationen skal bredes ud til flere større byer i stedet for til maksimalt de ti største byer i Danmark. Det er vores vurdering, at målet om bredest mulig detailhandelsdækning, som alle synes enige om, bedst nås ved at skabe flere »storbyer« til reel betjening af disses naturlige opland.
Man bør derfor prioritere 20-25 udvalgte byer, hvor den professionelle og kommercielle del af detailhandlen finder tilstrækkeligt kundeunderlag til en fornuftig butiksdrift.
Vi mener derfor, at planloven i visse situationer er ufleksibel sammenlignet med den dynamik, der er i detailhandlen. Planloven bør fungere som rammelovgivning bestående af et forenklet regelsæt, der fastsætter beliggenhed, men ikke hæmmer vækst og konkurrence i form af overdetaljerede, administrative og tunge styringsmekanismer.
Forudsætningen for, at der samlet set kan skabes en økonomisk bæredygtig detailhandel i høj kvalitet, vil derfor være, at den koncentreres i områder, hvor der kan skabes en tæthed af såvel butikker som mennesker.
At detailhandelen er dynamisk, er en vigtig pointe. Den udvikles konstant i bestræbelsen på at være både effektiv og i overensstemmelse med forbrugernes efterspørgsel. Den moderne forbruger stiller høje krav til vareudvalg, pris, service og tilgængelighed. Derfor flyder grænserne mellem de forskellige butikstyper ud, og butiksstørrelser som planlægningsværktøj giver ikke mening. Vinderne er de detaillister, som leverer varer og oplevelser på én og samme tid.
Derfor vil en afgrænsning af hvor eller i hvilke byer, tingene skal ske, sikre, at omkostningsmekanismer sammenlignet med omsætningsmuligheder regulerer dynamikken og diversiteten i et givent område. Således vil etableringen af bestemte typer butikker kunne henvises til prioriterede byområder, hvor den øvrige udvalgshandel understøtter en interessant bymidte.
Vi anbefaler derfor, at politikerne udbygger de rammer, der vil sikre et realistisk antal større byer, som har tilbud, der tilfredsstiller den moderne borger og forbruger og samtidig giver detaillisterne den fornødne frihed til at søge vækst og servicering af ovenstående.
Vi er ikke mere end godt fem millioner mennesker i Danmark, og vi bør derfor økonomisere med den detailhandel, der kan leve af vores forbrug. Og erkende at kunderne ikke kommer, fordi vi etablerer detailhandel, men derimod, at detailhandlen etablerer sig, fordi kundeunderlaget er til stede.
Sætter man en prik på et kort for hver gang et nationalt eller internationalt butikskoncept er repræsenteret, så vil et Danmarkskort med 20-25 byer hurtigt tegne sig.
En sådan prioritering vil gøre, at man i netop de byer kan skabe attraktive fokusbyer, der fastholder det nødvendige kundeunderlag for både detailhandel og andre bymæssige tilbud. Derved kan man imødegå en éndimensional urbanisering fra land til alene de fire største landsdelscentre. Og samtidig sender man et klart signal til andre private og statslige investeringer om at rette fokus mod disse byer.
I modsat fald vil tilflytningen fra land til by koncentrere sig i og omkring de fire landsdelscentre samt en lille håndfuld andre byområder – og det vil være skadeligt for hele Danmark.