Onsdag måtte Flemming Østergaard, alias Don Ø, og Jørgen Glistrup endegyldigt opgive at få deres sag prøvet ved Højesteret. Procesbevillings­nævnet afslog deres anmodning. Dermed er Østre Landsrets dom for kursmanipulation nu endelig.

Den tidligere ledelsesduo i Parken skal dermed halvandet år i fængsel. Oven i det får de konfiskeret den fortjeneste, som retten mener, de har opnået ved kursmanipulationen. Hos Jørgen Glistrup konfiskeres 800.000 kr. Hos Flemming Østergaard konfiskeres ni mio. kr.