Der er generelt ingen grund til at tvivle på det danske embedsværk, og det ændrer statsløsesagen ikke på.

Sådan lyder det fra integrationsminister Inger Støjberg (V), efter hun mandag har fritaget to topembedsmænd i Integrationsministeriet fra tjeneste på baggrund af Statsløsekommissionens beretning.

Beretningen retter nemlig skarp kritik af tidligere departementschef Claes Nilas og afdelingschef Kim Lunding for deres rolle i sagen om unge statsløse palæstinensere, der i en årrække blev nægtet statsborgerskab. Og selv om det danner grobund for endnu en debat om det danske embedsværk, ser Inger Støjberg ingen grund til at tvivle på embedsmændenes rolle generelt.

»Jeg mener generelt set, at vi har et rigtig godt embedsværk, og jeg har meget stor tiltro til embedsmændene. Men det er klart, at når der bliver beget fejl, vil der komme konsekvenser,« siger hun.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Statsløsekommissionen har undersøgt, hvem der havde ansvaret for, at palæstinensere i perioden 2004-2010 blev nægtet dansk statsborgerskab i strid med FN-konventioner. Kommissionen finder ikke grundlag for at stille tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til ansvar, men til gengæld peger pilen på embedsværket.

I 2008 blev embedsmændene i Integrationsministeriet opmærksomme på, at sagsbehandlingen skete i strid med konventionerne, men alligevel fortsatte praksis frem til 2010. Derfor mener Statsløsekommissionen, at de to topembedsmænd »har begået forseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at de drages til ansvar«.

Inger Støjberg erkender, at sagen er alvorlig.

»Det er meget alvorligt for de to pågældende embedsmænd. Derfor vil jeg nu appellere til, at der falder ro over det her, så der kan arbejdes videre med sagen,« siger hun.

Imens efterlyser både SF og Enhedslisten en debat om kulturen blandt højtstående embedsmænd.

»Vi skal have en diskussion om, hvad man vil gøre for ikke igen at havne i sådan en situation, hvor man har så skødesløs en omgang med konventioner,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), der får opbakning fra SFs gruppeformand, Jonas Dahl (SF), som foreslår en whistleblower-ordning.

»Så undgår vi, at embedsværket med fuldt fortsæt kan overtræde alle lovgivninger. Det er simpelthen ikke acceptabelt, hvis det foregår,« siger han.

Et udvalg nedsat af embedsmændenes fagforening, Djøf, er i øjeblikket ved at se på embedsværkets rolle i det politiske system. Og det kan forhåbentlig danne grundlag for en god debat, mener formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, der dog samtidig understreger, at de to embedsmænd, der er hovedpersoner i statsløsesagen, er uenige i kommissionens beretning.

Selv om kritikken samler sig om embedsfolkene, går Birthe Rønn Hornbech, der i 2011 gik af som integrationsminister på baggrund af statsløsesagen, går dog ikke helt fri. Hun gav nemlig først Indfødsretsudvalget besked om fejlbehandlingen af de statsløses sager, halvandet år efter hun selv blev orienteret af sine embedsmænd.

Men samtidig hedder det i beretningen, at Birthe Rønn Hornbech »ikke modtog tilstrækkelig rådgivning herom af embedsmændene«.