Den polske pianist Krystian Zimerman har spillet med verdens største dirigenter og mest berømte orkestre. Faktisk var han Leonard Bernsteins foretrukne pianist, når der stod Beethoven og Brams klaverkoncerter på programmet.
Som sagt er Krystian Zimerman fra Polen - et land, der altid har været klemt mellem Rusland og Tyskland - og fået sine alvorlige klø gennem en lang historie.
Måske var det det, Krystian Zimerman tænkte på, da han skulle give koncert i Disney Hall i Los Angeles i USA. Lige fra han gik på scenen var han utålmodig og begyndte at spille før de sidste publikummer var på plads. På et tidspunkt, hvor han skulle til at begynde på et nyt stykke, lagde han flere gange hænderne på flyglet, men endte med at rejse sig og sige til et forbavset publikum, at USA skulle lade hans land være i fred og ikke inddrage det i missilskjoldet, som var et hedt internationalt politisk emne på det tidspunkt.
Det fik 30-40 af tilhørerne til at forlade salen, mens andre henholdsvis buhede eller klappede. I hvert fald sagde Zimerman, at han fremover ville boykotte USA.
Krystian Zimerman rejser fra koncert til koncert med sine egne flygler, og et par gange er det lykkedes for lufthavnspersonale i USA at slå hans Steinways til skrot.
Det har nok heller ikke hjulpet på humøret.
Bortset fra det anses Krystian Zimerman af mange for at være sin generations største pianist. Hans store gennembrud kom i 1975, hvor han vandt International Chopin Piano Competition med sin fine fortolkning af landsmandens musik, der hører hjemme i den virtuose ende af klavermusikken.
Og så tog hans karriere for alvor fart. Allerede året efter spillede han med Berliner Philharmonikerne i Berlin til at begynde med under Herbert Blomstedt og senere under den navnkundige Herbert von Karajan.
Som 21-årig var han solist med Los Angeles Philharmonic og året efter - i 1979 - spillede han for første gang med New York Philharmonic.
Så var grundstenen til en solid international karriere lagt, og siden har han spillet med de fleste store orkestre og dirigenter over det meste af verden.
Og selvom Chopin ligger hans hjerte nær, så er han kendt for et bredt repertoire i den romantiske genre med værker af komponister som Schumann, Debussy og Liszt, men også mange andre komponister som Brahms og Rach maninoff for blot at nævne nogle få.
En anden komponist, der har har skaffet Zimerman berømmelse, er indspilninger af Ludwig van Beethovens koncerter.