Eksponering fra en tidligere hyppigt anvendt pesticid, den såkaldte DDT-pesticid, kan øge risikoen for at udvikle Alzheimers.

Det viser ny amerikansk forskning ifølge et studie offentliggjort i JAMA Neurology, et lægevidenskabeligt tidsskrift for den amerikanske lægeforening, skriver BBC.

Studiet viste, at patienter med Alzheimers havde fire gange så højt indhold af DDT-pesticid i kroppen sammenlignet med raske patienter.

"Det virker forholdsvist solidt. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem at have DDT-rester i kroppen, nedbrydningsproduktet DDE, og så have øget risiko for Alzheimers sygdom," siger Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog hos Nationalt Videnscenter for Demens.

De amerikanske forskere har gennemført et studie, hvor man for første gang nogensinde har sammenlignet en gruppe patienter med en gruppe raske personer specifikt i forhold til DDT-niveauet i kroppen. Helt præcist havde personerne med Alzheimers sygdom 3,8 så højt et niveau af nedbrydningsproduktet DDE.

"Der findes tidligere studier, hvor man har kigget mere generelt på befolkningen på sammenhængen mellem pesticider og sprøjtegifter. Der har man også fundet en sammenhæng, men den har bare ikke været så stærk," siger Kasper Jørgensen.

Her kunne man kun påvise en svag statistisk sammenhæng mellem at have været udsat for sprøjtemidler i løbet af sit liv og så udvikle Alzheimers sygdom.

"Men her har man været inde og måle på det i blodet, og det er en mere sikker videnskabelig metode, de har brugt her," siger Kasper Jørgensen.

Stadig DDT i miljøet

Sammenhængen er dog ikke entydig. Der var nemlig nogen af testpersonerne, som afveg fra det gennemsnitlige resultat, og hvor nogle personer med Alzheimer havde et lavt DDE-niveau, mens nogle raske havde et højt niveau. Samtidig kan man ikke konkludere en sammenhæng mellem forekomsten af Alzheimers og befolkningen i de lande, hvor man fortsat anvender DDT som insektgift.

"Så det er ikke sådan, at DDT er årsagen til Alzheimers sygdommen. Det øger bare risikoen," siger Kasper Jørgensen.

I Danmark har DDT været forbudt siden 1969, men fordi det tager lang tid, årtier, for naturen at nedbryde stoffet, og fordi DDT har været anvendt i store mængder i naturen i mange år, findes det fortsat i små mængder stort set overalt på jorden.

"Så på den måde er der masser af stoffet i miljøet, selvom man holdt op med at bruge det for 40 år siden," siger Kasper Jørgensen.

Forskningsholdet på Rutgers Universitet og Emory Universitet, begge amerikanske universiteter, testede niveauet af DDE i blodet på 86 personer med Alzheimers sygdom og sammenlignede resultaterne med undersøgelser af 79 raske personer med samme alder og baggrund.

Forskerne bag studiet mener, at DDT øger risikoen for at udvikle Alzheimers, og at det bidrager til udviklingen af såkaldte amyloide plaques i hjernen, der kan ødelægge hjerneceller, hvilket blandt andet kan føre til hukommelsestab og andre psykiske vanskeligheder.

"Gennem nogle reagensglas forsøg påviser de faktisk, at de måske kan forstå, hvad det er for en årsagssammenhæng, der er. At DDT øger forekomsten af det protein i hjernen, som man finder ved Alzheimers sygdommen," siger Kasper Jørgensen.

Overbevisende studie

Det store spørgsmål står fortsat tilbage. Hvor sikkert er det overhovedet?

"Det er ret sikkert. Man er vant til at sige, at forskningsresultater altid skal påvises i to uafhængige undersøgelser, før man kan være sikker på det. Dette kan så være den første af de to undersøgelser, der skal til for at kunne konkludere helt sikkert, at DDT øger risikoen for at udvikle Alzheimers. Men den virker meget overbevisende," siger Kasper Jørgensen.

Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens har over 50.000 danskere Alzheimers i ren form, og yderligere 8.500 danskere har en blandingsform af demens, hvor Alzheimers-forandringer i hjernen er en medvirkende årsag. Hvert år kommer der op imod 10.000 nye tilfælde til, men på grund af den høje dødelighed i de ældste aldersgrupper er den årlige nettotilvækst af personer med Alzheimers sygdom mindre end 1000.

Historisk har DDT-stoffet en noget broget fortid. Stoffets egenskab som effektivt insektgift blev for første gang konstateret af forsker Paul Müller i 1939, og allerede tre år efter blev han belønnet med en nobelpris for sin opdagelse.

I de følgende år blev DDT anvendt som insektbekæmpelsesmiddel verden over, men i 1960'erne og 1970'erne blev det konstateret, at DDT havde effekter på nervesystemet, og derudover kunne det være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Derfor blev stoffet forbudt, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Men fordi det er en meget effektivt gift til at bekæmpe insekter, så anvendes stoffet stadig til bekæmpelse af malariamyg nogle steder. WHO anbefaler stadig, at man anvender DDT for at holde malaria i skak i nogle lande.