Den 75-årige tidligere folketingsmedlem Per Stig Møller har noget, han vil fortælle. Det gjorde han senest i bogen »Udenrigsminister i krig og fred«. Nu gør han det så igen med bogen »De fire isbjerge«, der udkommer 18. maj. Her viser han os sit liv i billeder.
»Her ser vi min mor, min storesøster Hanne og mig som ganske unge. Billedet er taget omkring 1944, hvor jeg må være omkring to år. Vi er lige flyttet til Dæmningen fra Odensegade i København. Jeg havde fået en lungebetændelse, som var ved at tage livet af mig i 1943, og jeg var faktisk en af de første, der fik penicillinbehandling dengang. Men mine forældre fik besked på, at vi skulle flytte ud i lys og luft. Så lånte min mor 1.000 kroner til udbetaling på et rækkehus i Hvidovre ved det, der hedder Dæmningen. Der kom jeg til kræfter igen, som man kan se på billedet. Dengang jeg lå der og svævede mellem liv og død, trøstede min fars kontorchef mig ved at sige, at »Møller, du skal ikke være ked af det. Børnekister er billige«. Men jeg havde virkelig en fremragende barndom.«
»I 1954 får min far bil. Det var faktisk min mors, hvis det skal være rigtigt, for det var min mors arv, den blev købt for. Det er en Morris Minor, så vi kaldte den for »Mors« Minor. Den kørte vi til Italien i på vores første udenlandsrejse i 1955. Dengang var det svært at få en bil, for man skulle give en rigtig god begrundelse for at få lov at købe en bil på grund af betalingsbalanceproblemerne. Så der var jo importrestriktioner. Derfor skulle man have et værdigt formål for at få lov. Vi boede dengang på Frederiksberg Allé, og far var i Folketinget og på National Tidende, der dengang lå lige overfor Folketinget. Så det var jo ikke en god begrundelse, for der gik buslinje 28 lige fra døren til Folketinget. Men han var valgt i Jylland, hvilket gjorde, at de forbarmede sig over ham.«
