BERLIN: Nogle korte scener slår hovedkaraktererne fast. En mand klædt i et dyrt jakkesæt kommer ud fra et luksushotel i London. Han tager ikke en af de ventende limousiner, men springer på en racercykel og styrer den ud i trafikken.

Senere ankommer han til et TV-studie, hvor han bliver interviewet. Han er direktør for et fremadstormende energiselskab med speciale i vindmøller.

»Kom du virkeligt hertil på cykel?« spørger intervieweren ham. »Ja, selvfølgelig – jeg er jo fra København«.

Derefter introduceres kriminalbetjenten, der efterforsker en arbejdsulykke i samme vindmøllefirma. Et opskruet arbejdstempo i firmaet har tidligere ført til ulykker, men østarbejdere tør ikke stå frem.

Imens efterforsker en kvik jurist i Energreen (energifirmaet, red.) en påstand om insiderhandel, og hendes afsløring skaffer hende en topstilling i firmaet.

Dermed er DRs kommende søndagsserie, »Bedraget«, effektivt i gang.

Effektivt og originalt præsenteres miljø og karakterer, og man ærgrer sig over, at der kun er tale om en meget tidlig forpremiere på filmfestivalen i Berlin. Danskerne kommer til at vente endnu et år, før intrigerne omkring Energreen endeligt bliver oprullet.

Flossede nerver før premieren

Dagen inden verdenspremieren ved filmfestivalen i Berlin på de to første, færdiggjorte afsnit af DRs kommende søndagssatsning, »Bedraget«, talte Berlingske med seriens instruktør, Per Fly, og manusforfatteren Jeppe Gjervig Gram. Begge indrømmede med store grin, at nerverne var ved at være lidt flossede.

Danske TV-serier, ikke mindst Grams »Borgen« er globalt kendte og prisbelønnede, og som en belgisk journalist tidligere på festivalen formulerede det over for Berlingske: »Hele verden har været misundelig på dansk film – nu er den misundelig på danske TV-serier. Hvordan gør I det?«

Følelsen af pres er dog ikke ny for Per Fly, der har mærket det forud for alle sine tidligere film og TV-projekter, herunder sin seneste kritikerroste film om jazzsangerinden Monica Zetterlund.

»Da jeg lavede filmen om Monica, var der gode chancer for at få hele Sverige på nakken, og den angst, som det medfører, kan man så gå rundt i, indtil man træffer et valg. Og det valg betyder, at man går til sit emne med lige dele respekt og respektløshed. Man er nødt til at holde angsten ude af arbejdsrummet, for hvis du begynder at tage beslutninger ud af angst, så går det galt,« siger Per Fly.

Jeppe Gjervig Gram, der efter fem års arbejde med »Borgen« fik til opgave fra DR at komme med et nyt oplæg, finder det rigeligt byrdefuldt at skulle indfri bare de danske forventninger.

»Vi skal lave en serie, som de fleste danskere gider at tænde for. Seertallene skal være høje, men vi skal også selv kunne stå inde for det. Det skal være kunstnerisk nyskabende. Derfor kan jeg ikke gå ind i projektet med et mål om også at skulle imponere et stort antal udenlandske indkøbere. Hvis de godt kan lide det, er det en bonus, men det vigtigste er, at de kan lide det i Danmark,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Ideen opstod under arbejdet med »Borgen«

»Bedraget« (I Berlin bliver den lanceret under den engelske titel »Follow the Money«) blev første gang udtænkt under den økonomiske krise i 2008.

Jeppe Gjervig Gram og Tobias Lindholm var begravet i at skrive »Borgen«, og da den finansielle tsunami ramte de danske kyster, var det svært at tænke uden om den som oplæg til en ny serie.

»Jeg syntes, det var en spændende udfordring. Jeg havde siddet og prøvet at få dansk koalitionspolitik i et lille fredeligt demokrati til at være spændende, og så tænkte jeg »fandeme!« – det økonomiske er stort og komplekst, men det må kunne »knækkes« som dramatisk materiale,« siger Jeppe Gjervig Gram.

To andre forfattere, Anders Frithiof August og Jannik Tai Mosholt, blev koblet på, og DR gav derefter skriveholdet frie hænder og ro til at sætte sig ind i materialet. Den første lange arbejdsperiode gik med at trænge ind i den økonomiske kriminalitets gådefulde verden, blandt andet ved at følge arbejdet i bagmandspolitiet.

»Jeg har ingen økonomisk baggrund, så researchen var uhyre vigtig for tilblivelsen af serien. Det er meget komplekst, men man er nødt til at forstå den verdens spilleregler, så man kan skabe et underlag, som karaktererne kan stå på,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Da Per Fly senere blev koblet på som såkaldt konceptuerende instruktør, var hans første bekymring, om det overhovedet var muligt at skabe nogle karakterer inden for den verden, som ville kunne gøre historierne tilstrækkeligt vedkommende.

»Det var afgørende for mig, at vi kunne vise, hvordan krisen påvirkede mennesker i alle dele af samfundet – fra de rige svindlere til håndværkeren med baglommen fuld af sorte penge. Nøglen til et fælles tema for alle personerne blev at vise den grådighed, som alle, uanset hvor de befandt sig, blev ofre for, inden boblen til sidst sprang,« siger Per Fly.

Alle har været mærket af grådigheden

Dermed undgår serien også at placere ansvaret for krisen hos nogle få spekulanter i Wall Street. De fleste tog turen op, men ingen ønskede at være del af nedturen – og slet ikke at påtage sig ansvaret.

Serien følger bagmandspolitiet, der over ti afsnit forsøger at trænge til bunds i finansielt fusk i et stort energiselskab, og valget af en miljørigtig virksomhed er ikke tilfældigt.

»Det er netop for at understrege, at der ikke rigtigt er nogen, der har rene hænder i den økonomiske krise. Alle har været mærket af grådigheden,« siger Per Fly.

At formidle det økonomiske stof var en nød, der skulle knækkes, og valget faldt på et velafprøvet fortælletrick.

I serien følger man en ny betjent hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), og det er gennem hans øjne og ører, at publikum bliver sat ind i teknikaliteterne.

»Til slut stod vi med et manuskript, der formåede at få selv mig til at forstå de svindelnumre, de undersøger. Og hvis jeg kan forstå det, så kan alle forstå det, siger Per Fly.

For at teste forståeligheden er serien dog blevet vist for »almindelige mennesker« for at sikre, at flest muligt kunne være med.

De fleste kan dog forstå attraktionen ved penge, mange penge. Og det mærkede Per Fly, da han en dag kom på settet og så en af rekvisitterne: Nemlig fire millioner i eurosedler, der stod pænt stablet i en solid blok på et bord.

»Der er en særlig udstråling fra sådan en bunke penge. Man kan ikke lade være med at ville være i nærheden af dem,« siger Per Fly.