Efterhånden er det lige så almindeligt at købe varer på nettet som at gå ned i en fysisk butik.
Priserne er ofte lavere online, men til gengæld er der flere faldgruber for forbrugerne.
En undersøgelse, som Deloitte har foretaget, viser at op mod 300.000 danskere inden for de sidste fem år har oplevet, at varer købt på nettet aldrig er kommet frem. I mange tilfælde er der tale om svindel, forklarer cyberekspert Kim Schlyter:
»Handel på internettet er jo nemt og bekvemt, men gør os også rigtig sårbare som forbrugere. Selvfølgelig er det vildt frustrerende at betale for en vare, som aldrig dukker op,« siger Kim Schlyter, der er ekspert i it-sikkerhed hos Deloitte.
LOG IND PÅ B PLUS og læs mere om e-handel. 300.000 danskere har købt varer på nettet, som ikke er dukket op. I mange tilfælde er der tale om svindel. Få fem gode råd til sikker nethandel.
300.000 danskere har købt varer på nettet, som ikke er dukket op. I mange tilfælde er der tale om svindel.
Efterhånden er det lige så almindeligt at købe varer på nettet som at gå ned i en fysisk butik.
Priserne er ofte lavere online, men til gengæld er der flere faldgruber for forbrugerne.
En undersøgelse, som Deloitte har foretaget, viser at op mod 300.000 danskere inden for de sidste fem år har oplevet, at varer købt på nettet aldrig er kommet frem. I mange tilfælde er der tale om svindel, forklarer cyberekspert Kim Schlyter:
»Handel på internettet er jo nemt og bekvemt, men gør os også rigtig sårbare som forbrugere. Selvfølgelig er det vildt frustrerende at betale for en vare, som aldrig dukker op,« siger Kim Schlyter, der er ekspert i it-sikkerhed hos Deloitte.
Autostolen dukkede aldrig op
En af de danskere, der har oplevet det, er 40-årige Merete Badger fra Roskilde.
Hun havde betalt omkring 1.500 kr. for en autostol via den tyske netbutik Babyparadies.de, men selv om firmaet havde sendt hende en ordrebekræftelse på e-mail, modtog hun ikke sin vare.
Pengene var blevet trukket fra hendes konto, så det var en frustrerende situation, fortæller hun til BT:
»Jeg har handlet på nettet mange gange uden problemer. Derfor undrede det mig, at pakken ikke kom frem. Det mærkelige var, at der overhovedet ikke var nogen respons. Jeg skrev og ringede til dem flere gange, men de tog ikke telefonen,« forklarer Merete Badger.
Gjorde indsigelse
Efter flere ugers ventetid og gentagne henvendelser til netbutikken, der ikke gav lyd fra sig, kontaktede hun sin bank.
Da hun havde betalt med et internationalt visa-kort, var det muligt at få pengene tilbageført, men det krævede, at hun dokumenterede sit køb samt sine indsigelser over for sælger.
»Man skal vise, at man i første omgang har prøvet at løse problemet sammen med firmaet. Jeg skrev til min bank, og så sendte de et link til en blanket, som jeg skulle udfylde. Efter nogle dage så jeg, at beløbet var kommet tilbage på min konto,« fortæller Merete Badger.
Merete Badger vil fremover tænke mere over, hvem hun handler med på nettet:
»Jeg vil nok kun bruge butikker, som jeg kender i forvejen. Der har man lidt mere tillid til, at de rent faktisk leverer varen.«
Brug kreditkort
Problemet kan opstå for de danskere, der ikke har anvendt betalingskort, forklarer Jakob Steenstrup, der er juridisk konsulent i Forbrugerrådet Tænk.
»Bruger du dit kort, er du i alle tilfælde godt stillet, uanset om du handler hos de danske eller europæiske onlinefirmaer. Modtager du ikke din vare, vil du som udgangspunkt kunne få pengene tilbage gennem din bank. Den mulighed har du ikke, hvis du for eksempel foretager en pengeoverførsel via banken,« siger Jakob Steenstrup ifølge Forbrugerrådet Tænks magasin.
BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra indehaverne af Babyparadies.de, der nu er lukket ned.
På forbrugeranmeldelses-portalen Trustpilot kan det ses, at mange kunder har oplevet problemer med den pågældende virksomhed.
