Verdens kameraer drejede i går mod Lund, hvor Pave Frans som den første pave nogensinde besøgte den svenske by. Anledningen var underskrivningen af et dokument, der skal indlede et tættere samarbejde mellem den katolske og den protestantiske kirke.
Og der er næppe noget tilfældigt i hverken tid eller sted. 31. oktober 1517 hamrede Martin Luther sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg og banede vejen for reformationen. I store perioder af de følgende 500 år har protestanter og katolikker bekriget hinanden i nogle af Europas blodigste og mest langvarige konflikter.
Del: