At sætte sig ned. At gribe blyanten eller føre fingrene ned til tastaturet. Det er til at se og forstå.  Resten er et mysterium. For hvad er det egentlig, der sker, når en forfatter begynder at skrive, når ordene begynder at melde sig på papiret eller skærmen, og en tekst, tilsyneladende ud af intet, toner frem?

Forfattere har forsøgt at besvare spørgsmålet lige så længe, der har været forfattere, og deres bud i bøger og essays er ofte fascinerende. Det er en genre uden navn, men højdepunkter om skrivekunsten findes blandt andet i Marguerite Duras’ »At skrive«, i Per Pettersons »Månen over porten« og i Tomas Espedals »Dagbog (Epitafer)«.