STORBRITANNIEN: Frygt for en mulig terrortrussel har tirsdag eftermiddag fået et passagerfly til at nødlande i lufthavnen i Manchester i Storbritannien. Det rapporterer Sky News og Reuters.
Det var en pilot om bord på passagerflyet fra Qater Airways, der havde rapporteret om en mistænkelig genstand i flyet, og det fik de britiske myndigheder til at sende et RAF-jagerfly på vingerne for at eskortere passagerflyet til lufthavnen i Manchester. Flyet er netop landet.
En talsmand for det lokale politi siger, at der endnu ikke er klarhed over, hvor konkret truslen er, men at »det er absolut afgørende«, at man behandler situationen som en nødsituation.
Ifølge BBC er lufthavnen lukket for al flytrafik.
BNB
Del: