Stambøger og fine aner betyder tilsyneladende ikke så meget for den almindelige hundeejer, som det har gjort tidligere. Dansk Kennel Klub oplever i øjeblikket en stigende interesse for billige hunde. Faktisk synes flere at sætte en ære i at anskaffe en hund på baggrund af alt andet end de rette gener.
»Vi ser en stigende tendens til, at mange prøver at få hunde billigere. Det kan man se på den måde annoncemarkedet og efterspørgslen har udviklet sig. Der er flere købere til hunde uden stambog, end der var for ti år siden,« siger Vibeke Knudsen, kommunikationskonsulent hos interesseorganisationen Dansk Kennel Klub.
Her oplever man i øjeblikket to nye grupper hundekøbere, som leder efter hunde til billige penge: de der gerne vil have en billig racehund og de, der bevidst vil have noget andet end en racehund. Begge grupper får hunde uden papirer hos enten private opdrættere eller på internaterne. Men uden papirer er der ingen sikkerhed for, hvilken avl, der ligger bag. En lavere pris betyder derfor en lavere sikkerhed for kvaliteten, forklarer Vibeke Knudsen.
At det er blevet in at få hund uden papirer, skyldes ifølge forbrugerekspert og lektor ved Institut for Marketing og Management på SDU, Jan Møller Jensen, at krisen har vendt op og ned på, hvad der giver status, og hvad der bliver set ned på i forbindelse med forbrug.
»I bilbranchen er der også tendens til, at folk køber mere økonomiske biler i stedet for at vælge de dyre, der stråler langt væk af status og luksus. På dagligvaremarkedet er der også flere og flere, der køber discount, og vælger de dyre brands fra. De er selvfølgelig dels tvunget af egne lommesmerter, men det er i lige så høj grad et spørgsmål om at signalere, at man er en, der prøver at spare, hvor man kan,« siger han.
Det kan også være det, der har ramt hundeejerne, mener han.
»Der er i dag generelt mere status i at vise, at man tænker på økonomien. Det er blevet lavstatus at ødsle med pengene, der bliver faktisk set lidt ned på én, hvis man gør det. Folk har læst, at det er tid til at spare og vil gerne signalere, at de opfører sig efter normen,« forklarer han.
Dansk Kennel Klub ser ikke noget problem i, at folk i højere grad er sparsommelige, når de køber hund, men det er ikke ligegyldigt, hvor man går hen for at finde den billige vare.
»Hvis dit hovedkriterium er at finde billige hunde, er der jo et hav af mennesker, der sælger hunde på Den Blå Avis billigt, og man kan være heldig at finde en god hund, men tit dækker de billige tilbud over illegale importer, hundehandel eller hjemmelavede hvalpefabrikker,« forklarer Vibeke Knudsen, som kender flere sørgelige eksempler på avl, der er gået helt galt, og hvor hundene får en rædselsfuld start på livet.
Det gælder navnlig dyre racer som Chihuahua, Mops, Fransk og Engelsk Bulldog samt ”Bomuldshunde” (Coton de Tulear), der har været populær i en årrække nu.
»Hvis noget danner mode stiger prisen, og når den er steget tilpas meget, er der nogle der går ind og tilbyder en discountudgave. Så kan man få en hvalp til 5.000 kroner i stedet for til 10.000 eller 12.000, som de koster hos seriøse kenneler,« siger hun.
Men i mange tilfælde er det hundene, der ender med at betale differencen.
»Ved den svenske grænse tager politi og told vogne fyldt med blandt andet Chihuahua-hvalpe, hvor halvdelen af dem er døde. Det skal man tænke over, hvis man ryger med på discountbølgen,« siger hun.
I stedet råder Vibeke Knudsen til, at man vælger en race, der minder om drømmehunden, hvis man gerne vil spare penge.
»Ved at købe en race lidt ved siden af den, man er interesseret i, kan man få en kvalitetshund til en rimelig pris, fordi der ikke er så meget efterspørgsel på den. Du kender dens aner og har sikkerhed for, at der et bagland, du kan henvende dig til, hvis der er noget galt.«
Af samme grund skal man være forsigtig med at købe hund billigt i Den Blå Avis.
»Man skal sikre sig, at man ved, hvem man handler med. På gratisaviserne er der alle former for udbydere, og nogle findes kun på en mobiltelefon med taletidskort, og efter man har fået hvalpen udleveret på en rasteplads, er sælgeren forsvundet,« siger hun.
Folk, der er ligeglad med baggrund og race bør tage til et anerkendt internat.
»Så gør man i hvert fald sig selv og hundene den tjeneste, at man ikke bidrager til en forkert produktion på nogle forkerte vilkår. Varedeklarationen er i orden, og man bliver informeret om, hvad man er ved at rode sig ud i,« siger hun.
Der findes flere internater rundt i landet, der er drevet af anerkendte dyreværnsorganisationer som f.eks. Dyrenes Beskyttelse eller Dansk Dyreværn.
Et af dem ligger i Roskilde. Her var tømrer John Nøhr og hans kone Jonna Nøhr Larsen, der er social og sundhedshjælper i Roskilde, oppe og se på kaniner for halvandet år siden, da en Kleiner Munsterlander ved navn Buggi kom springende lige i favnen på dem. Efter en enkelt gåtur var parret solgt, og Buggi fik nyt navn og et nyt hjem.
I dag hedder han Fnuggi, og man kan ikke mærke på ham, at han har haft et kompliceret liv. Han blev oprindeligt importeret fra Tyskland og havde efterfølgende tre forskellige familier i Danmark, før han endte på Roskilde Internat.
»De mennesker har ikke været klar over, hvad den type hund kræver af motion og opmærksomhed. Han gik rundt i en hundegård, og derfor var han urolig og stak af, og det ser ud til, at han fik tæsk, når han kom tilbage,« fortæller John Nøhr.
Fnuggi blomstrede op hos John og Jonna Nøhr, da han fik den rigtige mængde motion og frihed under ansvar. I dag er han den bedste hund, man kunne forestille sig, siger Jonna Nøhr.
For et par måneder siden hentede parret endnu en hund. En hovawart ved navn Tessa, som er seks måneder gammel. Hun ser også ud til at have glemt, at hun og hendes søskende kom til verden i en kennel, der langt fra levede op til standarden. 59 hunde blev fjernet af politiet fra Tessas opdrætter, og hun kom på Roskilde Internat.
Det koster 2500 kroner at få en hund fra Roskilde Internat, og inkluderet i prisen er dyrlægekontrol, vaccinationer, orme- og loppekur, samt at hunden er chipset. Til sammenligningen koster en Kleiner Munsterland fra ny normalt 6.500 - 7000, og dertil skal man selv betale både vaccinationer, kurer og chip. Til gengæld har hundene på internatet ingen stambog.
For John og Jonna Nøhr har det ikke været et problem.
»Der er så mange nødlidende dyr i Danmark, som har brug for et godt hjem. Der er den fordel ved internatet, at du kan møde hundene og finde ud af om kemien passer. Personalet udleverer heller ikke en hund før de er sikre på, at familien passer til hunden. På den måde er de mere kritiske. Det er ikke en pengeforretning,« siger John Nøhr, og hans kone understreger, at det heller ikke er sidste gang, de har hentet hund derfra.
Ifølge Vibeke Knudsen hænger pris og kvalitet dog ofte sammen, og vil man være helt sikker på kvaliteten, må man betale for den.
»En stambog koster 300 kroner, så det er ikke den, der gør forskellen. Det er det avlsarbejde og den seriøsitet der er lagt bag ved scenen. Man har designet forskellige hunde med nogle bestemte egenskaber, og det bliver mere uforudsigeligt, når du ikke præcist ved, hvad den er blandet af,« forklarer hun.
Hvis man alligevel ønsker at spare, bør man tænke på det, som at få en genbrugshund, frem for at købe discount. For når det drejer sig om at anskaffe sig et levende væsen, må det ikke være prisen, der er det afgørende.
»At købe hund kræver grundig research og omtanke. Det er et familiemedlem, man anskaffer, og ikke en opvaskemaskine.«