UKRAINE: Den nye ukrainske regering, der skal overtage magten efter afsættelsen af præsident Viktor Janukovitj, er torsdag blevet godkendt af parlamentet. Det skriver Reuters.

Den nationale koalitionsregering skal ledes af Arsenij Jatsenjuk, der hidtil har været økonomiminister.

»Vores land er på kanten af økonomisk og politisk sammenbrud,« sagde den nye premierminister i sin tale til parlamentet.

Her lovede Jatsenjuk, at han vil arbejde for at integrere Ukraine yderligere i Europa. Samtidig advarede han imod trusler mod Ukraines suverænitet - med henvisning til de russisk-venlige kræfter, der truer med løsrivelse, blandt andet på Krim.

BNB/Reuters

Opdateres..