Kunstmuseet Aros har besluttet at optage 30 hvide og grå paraboler i den permanente kunstsamling.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum i sagen om det meget omdiskuterede værk, der egentlig var tiltænkt Kunsthal Charlottenborgs facade. Den oprindelige idé kunne dog ikke føres ud i livet. Slots- og Ejendomsstyrelsen, der skal give tilladelse, afviste nemlig kunsthallens ønske med den begrundelse, at værket ikke forholdt sig »konkret til den fredede bygning«.

Det fik århusianske Aros til at låne parabolerne, der altså nu optages i den permantente samling.

»Det er et meget enkelt værk, som samtidig skaber betydninger og billeder, der er ret komplekse. Værket er en god kommentar til vores danskheds-diskussion, der også handler om at være indenfor og udenfor,« siger Aros' direktør, Erland Høyersten, der ikke mener, at værket får større betydning, fordi det skabte så meget debat.

»Hvis noget skal have plads i vores permanente samling, skal det også have en betydning, der rækker længere ud end en lokal debat, og det skal passe sammen med vores øvrige værker,« siger Erland Høyersten.

Det var tilbage i april, at Slots- og Ejendomsstyrelsen afviste en ansøgning fra Kunsthal Charlottenborg, der ønskede at hænge de 30 paraboler op på facaden. I begrundelsen skrev man, at værket ikke forholdt sig »konkret til den fredede bygning«. Den begrundelsen provokerede Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, der ikke forstod, hvorfor nabobygninger - som Den Franske Ambassade og Det Kongelige Teater - måtte have reklamer og videoskærme, når et kunstværk blev afvist.

»Hvornår besluttede vi, at man gerne må opsætte reklamer og videoskærme, men ikke kunst,« spurgte Michael Thouber i Berlingske, hvor han fik opbakning fra hovedstadens kulturborgmester, Niko Grünfeld.

Nu er Michael Thouber gået i dialog med Slots- og Ejendomsstyrelsen.

»Det er anden gang, vi får afslag på en ansøgning om at udstille på vores facade, og derfor vil vi gerne forsøge at finde nogle rammer, som Slots- og Ejendomsstyrelsen også kan acceptere,« fortæller Michael Thouber, der mødes med styrelsen i juni måned.

»Jeg håber selvfølgelig, at vi kan komme derhen, hvor de ikke skal tage stilling til de enkelte værker. For mig handler det både om, at kunstnerne bruger lang tid på at udtænke deres værker, men også om, at vi gerne vil stille kunsten til rådighed for byens borgere. Ligesom man gør i Aarhus«.

Kommer det så langt, kan Aros måske være behjælpelig.

»Vi er utroligt glade for det værk. Og så kan det jo være, at Charlottenborg vil låne det af os på et senere tidspunkt,« slutter Aros' direktør, Erland Høyersten.