En ren ble, ét varmt måltid om dagen og en nogenlunde hygiejne. Det er det mindste, danske familier bør kunne forvente af landets institutioner. Til de ældre altså.

Forholdene for landets ældre var endnu en gang til diskussion i forbindelse med kommunalvalget den 19. november, og i den netop afsluttede finanslov er der afsat én mia. kroner til ældreområdet, der ellers er blevet beskåret kraftigt de senere år. Politikere og fagpersoner er tilsyneladende enige om, at en værdig ældrepleje er en nødvendighed. Men er det nok?

I en rapport fra Ældrekommissionen fra 2012 er plejehjemmene med til at bidrage væsentligt til en livskvalitetsforbedring. Dog er det sociale liv på plejehjemmene mange steder mangelfuldt. 27 procent af landets plejehjemsbeboere føler således ifølge rapporten ikke, at deres aktivitetsbehov bliver indfriet. Desuden viser tal fra Statens Serum Institut, at ældres forbrug af antidepressive midler er voksende. Hver fjerde 86-årig får antidepressiv medicin.

Det er ikke ligegyldigt, mener kultursociolog, ph.d. og direktør for fonden Ensomme Gamles Værn Christine Swane. Hun mener, at det også bør være en del af en værdig pleje at give folk sociale aktiviteter og relationer.

»Hver fjerde ældre over 65 år føler sig ofte eller af og til ensom. Som familie tror man måske, at ens gamle mor vil være mindre ensom, hvis hun kommer på plejehjem. Men forskningen viser, at der er en større andel, der føler sig ensomme, når de bor på plejehjem end hjemme,« siger hun.

Sociale aktiviteter er vigtige

På en del plejehjem sker der ifølge Christine Swane for lidt.

»Det er op til plejehjemmene, sammen med familiemedlemmerne og eventuelt frivillige, at se, hvor der kan skabes nogle sociale sammenhænge, hvor de ældre laver noget sammen, også med personalet. Hvis man har en god plejekultur, er der mindre basis for, at folk føler sig ensomme og keder sig,« siger hun.For den sociale dimension er vigtig, skønt den har været nedprioriteret mange steder.

»I den nuværende rehabiliteringstænkning er der meget fokus på den fysiske krop, træning og motion, ernæring og rygning og så videre, og de ældre skal bruge den sidste rest af energi på at svinge støvsugeren. Men sundhed burde også omfatte det sociale og det mentale, om man har det godt i sit liv, så livet er noget værd,« siger hun.

»Mennesker, der ikke får opfyldt deres sociale behov, bliver mere syge, kommer mere på hospitalet og mere til lægen. Det er ikke ordentligt integreret i vores måde at snakke sundhed på, som jo virkelig er en hellig ko i vores samfund. Men hvis vi skal tænke forebyggende og besparende, er man nødt til at tænke det sociale noget bedre ind. Det er der også økonomisk incitament for,« siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at professionelle kan se syge, svækkede, gamle mennesker som hele mennesker og ikke kun som personer, der skal have x antal piller eller støtte til at spise. Livsindhold og nærvær er vigtigt på linje med at få en ren ble eller den rigtige kost.

Ifølge Ældre Sagen er der cirka 42.000 mennesker på plejehjem. De fleste af dem er stærkt svækkede, og en hel del af dem er demente. Samtidig modtager 132.000 mennesker hjemmehjælp.

Ældre Sagen tilbyder frivillige til plejehjemmene, for eksempel besøgsvenner og besøgshunde til de dyreglade. Men de frivillige kan ikke løfte opgaven alene, siger direktør for Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

»Kommunerne har ikke løst plejeopgaven godt nok. Der er virkelig skåret ned under krisen, også på det sociale område,« siger han.

Derfor er kommunerne nødt til at afsætte langt flere ressourcer til plejen af de ældre. Både med hensyn til mad, rengøring, hygiejne – og det sociale.

»Inden for de seneste fem år er det blevet værre at være ældre. Der bliver færre personer på plejehjemmene til at passe flere personer, og i hjemmeplejen har man skåret mange hjemmehjælpstimer væk. 25 procent væk i rengøring, 12 procent ned i personlig pleje, bad og påklædning og afklædning. Kommunerne bruger rockermetoder til at få de ældre til at bruge robotstøvsugere og rehabilitering.

Det er en brutal spareøvelse. Samtidig kan vi registrere, at der er 65.000 ensomme mennesker over 65 år i Danmark. Vi vil gerne gøre vores del til, at antallet halveres frem til 2020, men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene,« siger han.

Livskvalitet til de allerdårligste

På Plejecenter Sølund på Nørrebro forsøger man at forbedre livskvaliteten for de ældre i det daglige. Stedets aktivitetscenter tilbyder en række forskellige arrangementer og aktiviteter, for eksempel fællessang og koncerter. Samtidig benytter en del af afdelingerne et nyt system, der mindsker støj og bruger musik til at skabe minder og fællesskab blandt de ældre og med personalet. Projektet, Aktiv Vellyd, er startet af specialkonsulent inden for demensomsorg Linda Heinrichsen. Det er navnlig rettet mod demente, der udgør omkring 75 procent af beboerne på de danske plejehjem.

»Der er enormt meget støj på et plejehjem, navnlig hvis man er dement og sanseforstyrret. Der er madvogne, blevogne, pillevogne og personale, der taler privat og bruger fællesarealerne som deres dagligstue. Der kører næsten også altid fjernsyn i båndsløjfe på News eller amerikanske serier. Flere steder afspilles musik, som personalet selv vil høre,« siger Linda Heinrichsen.

Hun oplevede, at larmen var med til at gøre mange af de ældre urolige, vrede og kede af det.

I samarbejde med en lydtekniker stod hun bag et musik- og støjreduktionsprojekt, der nu har kørt på Plejecenter Sølund siden 2011 og netop er afsluttet. Det tekniske system kan foretage lydspredning, som de ældre kan opfatte, og som virker støjreducerende, når der er meget larm.

»I fælleslokalerne sidder mange af de ældre, der er for svage til at bruge de forskellige aktivitetstilbud i både syv og otte timer. De er ofte usikre, ved ikke hvor de er henne, eller om der er nogen, der kender dem. Derfor sætter de sig, hvor de kan se personalet, der arbejder travlt omkring dem. Så sidder de der i mange timer hver dag, også når der er helt stille,« siger hun.

Klassiske toner

Musik- og støjsystemet kan hjælpe dem til at føle sig bedre tilpas. I de tidlige morgentimer, hvor de demente beboere begynder at lede efter personale, er der beroligende klassisk musik. Senere på morgenen, hvor personalet har travlt, er der støjreduktion.

Om formiddagen trækker personalet sig typisk tilbage til deres egen frokost, inden de skal servere frokost for beboerne. Så sætter de musik på igen. Under beboernes frokost bidrager musikken til caféstemning.

Numrene, der bliver spillet, er udvalgt på baggrund af interview med de ældre, deres pårørende og personalet.

»Når man hører musik, som man kan huske fra engang, kan man pludselig huske sin mand, hans navn og oplevelser, der ligger langt tilbage. De ældre smiler og giver sig til at tale med hinanden. Det giver en helt anden kultur at være i,« forklarer hun.

Effekten af projektet har været, at flere af de ældre er mere vågne og klager mindre.

»Der bliver mere ro over de ældre, beboerne bliver gladere, og personalet oplever det også som et løft af deres dagligdag. Det smitter af på de ældre. Når personalet synger, synger de ældre også og omvendt,« siger hun.