Danske kvinder, der ønsker hjælp fra en sæddonor til at få et barn, kan måske se frem til snart at få tilbudt omfattende genetiske analyser, som skal være med til at reducere risikoen for, at børnene fødes med f. eks. en alvorlig arvelig hjertelidelse.

En dansk sædbank overvejer at tage en ny metode med såkaldt genmatch i brug, hvor både sæddonoren og kvinden får analyseret deres gener for at se, om de har de samme mutationer.

Har de det, tilbydes kvinden en anden donor, der kan mindske risikoen for, at de får et barn med f. eks. en alvorlig hjertelidelse

»Metoden ser interessant ud. Den åbner mulighed for, at vi kan sørge for, at donor og den kommende mor ikke er bærere af de samme mutationer for en stribe alvorlige sygdomme, så man på den måde, som det ultimative mål, kan begrænse risikoen for, at der kommer et sygt barn ud af det,« siger Annemette Arndal-Lauritzen, der er administrerende direktør i den danske sædbank Nordic Cryobank Group.

En lignende metode, hvor generne matches hos kommende forældre, er allerede taget i brug i Storbritannien. Her har flere hundrede par ifølge avisen The Telegraph betalt 1.800 pund - ca. 19.000 kr. - for en test, der kan afdække, om de har fælles genmutationer, som øger risikoen for, at de får et alvorligt sygt barn.

Med testen undersøges parrene for 4.500 mutationer, som kan føre til op imod 600 forskellige, arvelige lidelser. De modtager svaret inden for 30 dage og modtager derefter rådgivning om de muligheder, der er.

Er der stor risiko for et sygt barn, informeres parret om alternative behandlingsmetoder, f. eks. kunstig befrugtning. En mulighed kan også være at vælge at adoptere et barn eller at leve med risikoen.

I forvejen gentester Nordic Cryobank Group deres sæddonorer og afviser bl.a. mænd, som er bærere af mutationer, der f.eks. kan føre til cystisk fibrose.

{embedded type="node/feeditem" id="33906894"}

Nu overvejer firmaet at gå et skridt videre og bruge gentest, som kan vise et eventuelt match mellem flere hundrede arvelige lidelser hos donor og kvinden.

Der findes en række test på markedet, og priserne varierer meget. Et spansk firma markedsfører f. eks. testen med sloganet: »Den mest ansvarlige måde at planlægge din familie på«.

»Vi kigger hele tiden på, hvad vi kan gøre for, at det bliver endnu bedre at bruge en sæddonor.I dette tilfælde har vi fået forespørgsler fra en række udenlandske klinikker, og her er disse test interessante. Men det fordrer også, at vi vurderer, at vi kan komme med et fornuftigt, ordentligt og etisk forsvarligt tilbud,« siger Annemette Arndal-Lauritzen.

I overvejelserne indgår bl.a., hvad det er for sjældne sygdomme, der testes for, og hvor meget det reelt reducerer risikoen for at få et sygt barn. Man ser desuden på prisen på de forskellige test, og hvordan man kan kommunikere de svære budskaber på en ordentlig måde til kvinderne og donorerne.

»Det er bl. a. vigtigt, at kvinderne og donorerne kan testes, uden de nødvendigvis får kendskab til egne mutationer. Vi har alle sammen mutationer, og et kendskab til dem kan skabe unødig bekymring. Uanset antal af test kan vi aldrig garantere et rask barn, og det skal også med i overvejelserne.«

Annemette Arndal-Lauritzen forventer en afklaring inden for de nærmeste måneder på, om firmaet vælger at gå videre med planerne. Gør man det, vil Nordic Cryobank også tage kontakt til Sundhedsstyrelsen for at få deres vurdering af metoden og de forskellige test, som kan være aktuelle.

Etiske dilemmaer trænger sig på

Storbritannien er gentilbuddet blevet stærkt kritiseret for at være med til at skabe et samfund, hvor økonomisk velstående mennesker kan screene sig til børn uden sygdomme, mens mindre velbemidlede ikke har samme mulighed.

Herhjemme er Etisk Råd meget opmærksom på de etiske dilemmaer, der kan opstå i tilknytning til private tilbud på dette område.

Formand for rådet Jacob Birkler fremhæver en række problemstillinger ved, at man matcher arveanlæg med en partner eller sæddonor.

Vejen mod at blive forældre bliver stadigt mere snørklet og brolagt med flere og flere valg, hvor et genetisk match er endnu en trædesten.

Jacob Birkler mener, at det vil skabe en illusion hos mange om, at man kan matche sig til et sygdomsfrit barn.

»I første omgang er præmissen for os alle sammen, at vi er disponeret for en lang række sygdomme. Men spørgsmålet er i det hele taget, om man ønsker at vide, hvilke sygdomme, man er disponeret for,« siger Jacob Birkler.

{embedded type="node/feeditem" id="38963290"}

Begynder diagnostikken og screening for sygdomme allerede inden barnet ligger i livmoderen som et befrugtet æg, har forældrene truffet en beslutning på barnets vegne, mener Birkler. Og det er ikke sikkert, at det altid er i barnets interesse at få oplysninger om, hvilke sygdomme man er i risiko for at få senere i livet.

Samtidig åbner genmatch for en etisk diskussion om, under hvilke rammer og vilkår vi sætter børn i verden.

»Hvis vi finder ud af, at et barn er i særlig risiko for at udvikle en bestemt alvorlig sygdom, hvordan ser vi så på de forældre, der alligevel vælger at få barnet? Og hvor høj en risiko tør de løbe,« spørger Jacob Birkler.

Vil altid være en form for lykkepose

Hos en af landets andre sædbanker, Cryos International, er direktør Ole Schou helt afvisende over for at matche generne hos deres donorer og de kvinder, der ønsker insemination.

Ole Schou forstår godt tanken, men mener ikke, at et genmatch fører nogle vegne. Vi er nemlig alle disponerede for en eller anden arvelig sygdom, og fravælger man en sæddonor, der med sine gener er et dårligt match på baggrund af en bestemt sygdom, vil man bare tilvælge en anden, som er i risiko for at give en anden sygdom videre.

»Det vil altid være en form for lykkepose.Selv med sådan en test kan man ikke garantere at komme uden om arvelige sygdomme - vi har kun den garanti, at du ikke kan undgå at være disponeret for nogle arvelige sygdomme. Det er simpelthen en del af vores liv,« siger Ole Schou.