Når de nyeste stramninger i den danske udlændingepolitik er gennemført, er Danmark nået til grænsen for, hvad der kan lade sig gøre inden for rammerne af de gældende konventioner. Det fastslog integrationsminister Inger Støjberg forleden. Disse stramninger, som blandt andet handler om udsættelse af familiesammenføringer, er der ganske vist ikke endnu samlet flertal for, fordi partierne og regeringen er uenige om, hvorvidt der skal bygges flygtningelandsbyer – barakbyer – her og nu, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker, eller om man, som regeringen ønsker, skal afvente nærmere undersøgelser, herunder af udgifterne, inden man beslutter sig.
Uanset uenigheden om flygtningelandsbyer må man imidlertid forvente, at stramningerne ender med at blive gennemført. Og med Inger Støjbergs konstatering af, at Danmark er nået til grænsen for, hvad der kan lade sig gøre uden at gøre vold på FNs Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, nærmer udlændingedebatten i Danmark sig derfor et tabu: Hvis de planlagte stramninger ikke fører til et markant fald i strømmen af asylansøgere til Danmark, skal Danmark så fortsat overholde de pågældende konventioner? Ifølge FNs Flygtningekonvention har landene pligt til ikke at afvise mennesker, der henvender sig ved grænsen for at søge asyl. Indtil nu har de regeringsbærende partier i Danmark fastholdt den forpligtelse. Men i Sverige er diskussionen begyndt. En migrationsforsker, Joakim Ruist, har vakt opsigt med en forudsigelse om, at Sverige i en ikke fjern fremtid lukker sine grænser. Sverige vil officielt hævde, at landet stadig anerkender flygtninges ret til at søge asyl, men forskeren forventer, at Sverige i realiteten vil stoppe dem, der ønsker at søge asyl ved grænsen. Norge har som Sverige indført ID-kontrol af indrejsende ved grænserne, og i Tyskland har indenrigsministeren nyligt talt om et fast loft over indvandringen. Men kvoter for asylsøgere er i sagens natur ikke forenelige med flygtningekonventionen. Alle med behov skal ifølge konventionen have mulighed for at søge asyl. Punktum.
I Storbritannien har premierminister David Cameron i flere omgange siden 2013 fastslået, at landet ønsker et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den sikrer, som navnet siger, menneskers grundlæggende rettigheder. Baggrunden var Anden Verdenskrigs talløse overgreb på mennesker, men domme fra Menneskeretsdomstolen i Strasbourg har ført til, at selv stærkt kriminelle udlændinge i nogle tilfælde ikke kan udvises, eksempelvis fordi de har børn i det land, der ønsker at udvise dem. Så sent som i juni fastslog Cameron i det britiske parlament, at han ikke udelukker britisk udtræden af konventionen, hvis ikke Storbritannien får vetoret i forhold til Strasbourg.
Danmark har som lille nation en stærk interesse i solide internationale regler, herunder til sikring af menneskers rettigheder. Men Danmark har også en stærk interesse i, at konventionerne beskytter nationerne. En seriøs genforhandling af dele af konventionerne må på dagsordenen, også i Danmark.