Hvis der er én tale, der har klæbet sig til Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, siden han i november sidste år byttede ultimative topskattetrusler ud med ministerbiler, er det hans landsmødetale fra 2013.

Igen og igen er hans ord, der blev badet i klapsalver fra partifællerne, hevet frem i medierne som et symbol på den forvandling, han og partiet har gennemgået.

»Vi deltager ikke i spillet om ministerposter. Vi deltager ikke i kapløbet om, hvem der kan få sit navn trykt på en pressemeddelelse om et ligegyldigt forlig. De Konservative og SF har hver på deres måde bevist, at man kan vinde ministerbiler og tabe sin sjæl,« lød det.

»Jeg medgiver, at De Konservative sad 10 år i en såkaldt borgerlig regering. Det har sikkert været gode år. For dem. Men til ingen verdens nytte. For os andre. Tak for ingenting,« lød det et andet sted.

Opstået fra nulpunktet

Talen var en festtale, efter at Liberal Alliance fire år før havde været i ruiner.

I januar 2009 – et halvt år efter, at LA var blevet til på resterne af Ny Alliance - lå partiet til at få 0,0 procent af stemmerne i en meningsmåling fra Gallup.

Ved valget i september 2011 havde partiet kæmpet sig op på fem procent.

Partiets opstigen blev lagt på et fundament af oprør og protest mod de gængse politiske spilleregler og mod VK-regeringens politik i 00erne.

Som citatet i talen siger, havde de to blå partier ifølge Samuelsen forspildt en historisk mulighed for at føre ægte liberal-borgerlig politik.

LA ville heller ikke havne som hverken SF, der forlod Thorning-regeringen efter godt to år i dyb krise, eller Enhedslisten, der som parlamentarisk grundlag til den røde regering havde svært ved at sætte fodaftryk på den førte politik.

Anders Samuelsen ville derfor ikke give sin utvetydige opbakning til en regering, som ikke grundlæggende ændrede samfundet i den retning, som partiet troede på. Lavere topskat, mere liberal tankegang, mindre formynderi - eller ingen LA-stemmer var mantraet i grove termer.

LA var et friskt pust

Og den strategi var ifølge politisk kommentator Hans Engell kimen til partiets optur.

»Det var et rigtigt friskt pust til Venstre og Konservative, der på mange måder var stivnet i deres måde at tænke politik,« siger han.

»De var jo ved at bane vejen for et decideret opbrud i dansk politik. De gik på valg på ultimative og klippefaste krav og var ligeglade med konsekvenserne. Skulle de samarbejde og give DF stramninger på udlændingeområdet, så skulle de have noget på f.eks. topskatten. Den måde at bytte mærkesager, så alle blev tilgodeset, i stedet for at mødes på midten, var en helt ny og frisk måde at tænke politik på,« siger Hans Engell.

Som det nok største symbol på den kurs har stået kampen for at sænke netop topskatten. Som bekendt hang der gennem næsten et år en trussel mod den daværende V-regering om at sænke topskatten med minimum fem procentpoint, hvis ikke den skulle væltes af Anders Samuelsens stålsatte blik.

Siden gik LA med i regering og accepterede, at målet nu var at sænke topskattegrænsen.

Søndag aften sluttede den snak, da Anders Samuelsen troppede op i TV-Avisen på DR og erklærede, at regeringen dropper at spille ud med topskattelettelser. Der kan simpelthen ikke samles flertal, lød det.

Til Berlingske sagde han i et interview, at det var en erkendelse, han var »nødt til at tage som realpolitiker«.

Endegyldigt farvel til protestpartiet

For Hans Engell og mange andre er den droppede topskattelettelse et endegyldigt farvel til Liberal Alliance som et friskt protestparti, der ville ændre landkortet i dansk politik.

Da partiet gik i regering, fulgte den ene historie efter den anden med mærkesager, som partiet nu droppede.

Gratis kørsel over Storebælt blev taget af bordet, en ny taxilov under transportminister Ole Birk Olesen (LA) blev knap så liberal som håbet, og efterfølgende lukkede kørselstjenesten Uber i Danmark. Senest har LA så accepteret at droppe topskattelettelser, og at regeringen vil videreføre boligjobordningen, som partiet ellers er modstander af.

»Jeg har oplevet det som et kæmpe svigt, men de siger, at de hele tiden har stået for enten topskat eller regeringsmagt - det sidste glemte de bare at fortælle vælgerne og alle os andre. Så mange har med rette følt, at de kastede det hele over bord, fordi de bare ville være ministre. De var i gang med at udvikle en helt ny platform i dansk politik, men det har de sat over styr, og i dag er de jo bare et parti fuldstændig som alle de andre,« siger Hans Engell.

En nysgerrig observatør i LAs kamp for en mere liberal politik har været direktør i den liberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup.

Han mener, at partiet i sin forvandling fra protestparti til realpolitisk parti endnu ikke har fundet en sikker vej til mere liberal politik.

»Jeg synes stadigvæk, at Liberal Alliance er i en læringsfase, hvor de har afprøvet forskellige strategier for at få indflydelse. Og det har ikke vært lige succesfuldt alt sammen. Det tror jeg, man bliver nødt til at indrømme,« siger Ågerup.

Han kalder det »en fejl af LA at opgive en lavere topskattegrænse« i udspillet til en kommende skattereform. Han peger også på sagen om statslån af almene boliger, hvor regeringen vil fjerne 90 procent af alle lån fra private realkreditinstitutioner og i stedet oprette lån i staten, som et eksempel på, hvor LA er gået galt.

Derimod er det fornuftigt, at partiet har lagt proteststilen fra sig. Men om regeringsdeltagelsen har været en succes, ved vi først, når efterårets »ret afgørende« skattereform er forhandlet på plads, siger Martin Ågerup.

»Det er ikke voldsomt omfattende, hvad der kommer fra regeringen af liberale tiltag. Men det er svært at gøre op, hvordan ting havde set ud, hvis LA ikke havde været der, og jeg synes, der er mange eksempler på, at Liberal Alliance har sat nogle principfaste ting på dagsordenen, der rent faktisk har gjort en forskel,« siger han.

Se Anders Samuelsens tale fra 2013 herunder. Artiklen fortsætter under videoen

Vælgerne holder fast

Efter Samuelsens udmelding om at droppe kampen for lavere topskat i søndags, har der været flere kritiske røster fra blandt andre erhvervsmanden Asger Aamund og nogle baglandsstemmer.

Sådan har det flere gange været, siden LA indtrådte i regeringen. Men i meningsmålingerne har partiet klaret skærene.

I Berlingskes seneste vægtede meningsmåling, der er et snit over de fleste institutters målinger, ligger partiet på 6,8 procent. Kun 0,7 procent under valgresultatet.

For Samuelsen viser det, at LA på trods af transformationen hverken i vælgernes eller egen optik har mistet sin sjæl, som han snakkede om i sin tale i 2013.

»Det er vi meget meget opmærksomme på, og det synes jeg ikke, vi har. Vi prøver at fastholde en meget ærlig kommunikation om, hvad vi gerne vil. Og når det lykkes, så fejrer vi sejrene i champagne, og når det ikke lykkes, så går jeg direkte på tv og siger, prøve at høre her, vi kan ikke komme længere, og det må vi bare acceptere,« siger Anders Samuelsen.

Han mener, at partiet hele tiden vinder små sejre og nævner lavere afgifter, registreringsafgift, afskaffelse af blasfemiparagraf og kommende lavere skat som eksempler. Også større sejre end VK-regeringen, der bl.a. fik gennemført en lavere marginalskat på seks procent, da mellemskatten blev afskaffet i 2009, skar markant ned på efterlønnen og lod danskernes pensionsalder stige med levealderen.

»Vi kommer med et udspil, som indeholder historisk store skattelettelser. Så må vi se, hvad vi kommer igennem med, men ambitionsniveauet er højt. Er der så ting, vi også må give os på, når vi er i regering, ja, det er der. Men vi er også et parti udsprunget af gamle partier som Venstre, de Konservative og de Radikale, så vi har en kultur om, at man skal turde at tag ansvar. Derfor har transformationen med at komme i regering ikke været så voldsom vanskelig.«

Hvorfor har I ikke holdt fast i den mere ultimative kurs, og at I var et protestparti, som I havde slået jer op på?

»Fordi vi er i branchen for at skabe resultater for vores vælgere. Topskatten har været brugt til meget godt, den har sat en dagsorden og været brugt i en diskussion om ret og rimeligt, og den har bragt os i regering. Så den har vi fået rigtig meget ud af.«

Bare ikke lettelser på topskatten.

»Nej, for vi er nået til den erkendelse, at den er blevet et ultimativt krav fra de andre partier. Og så står alt stille, indtil der er en, der siger okay, en af os skal droppe det ultimative. Og der risikerede topskatten at blive en benspænder for andre skattelettelser. Så kan man skælde os ud for det, men jeg er tryg ved, at vores vælgere anerkender, at vi har taget kampen, at vi har kæmpet den længe, men at vi nu slår op i banen og bruger andre redskaber.«

Kan du forstå, hvis nogen er skuffet over, at I var et parti, der ville gøre det på en anden måde, men nu ser, at I fører realpolitik i stedet for at turde tage et valg på jeres principper?

»Hvis man ønsker, at vi kun skal være et protestparti, så kan jeg godt forstå, at nogle er skuffet. Men det ønsker jeg ikke. Vi forsøger stadig at flytte nogle dagsordener, og det synes jeg, vi har held med. Mange unge stemmer på os, og man snakker nu om, hvor store skattelettelserne skal være, og ikke om de skal være der. Jeg tror, der er ved at ske en kulturel ændring i befolkningen, som på længere sigt kan få meget store konsekvenser for den måde, vi diskuterer politik på,« siger Anders Samuelsen og tilføjer, at partiet går frem ved hvert eneste valg, ligger stabilt i meningsmålingerne, og at kun syv har meldt sig ud af partiet siden i søndags, mens fem har meldt sig ind.

»Så det tyder på, at folk faktisk har købt vores argumentation, og jeg tror stadig på, at vi inden for en beskeden årrække runder ti procent af stemmerne,« siger han.

Helt samme syn har Hans Engell nu ikke på LAs fremtid:

»Jeg tror, at LA kommer til at udvikle sig ligesom Centrum Demokraterne. De havde en række år i regering og spillede en rolle i dansk politik, men i sidste ende gik luften ud af dem, og partiet blev nedlagt. Det samme vil ske med LA. Lidt ind og ud af regering, men på et tidspunkt ryger Liberal Alliance ud af dansk politik, for de repræsenterer ikke længere fornyelse.«