Da Kristian Jensen (V) trådte frem foran Finansministeriets glasdør kort efter klokken 21 fredag aften, kunne man umiddelbart få det indtryk, at roen var ved at sænke sig over det borgerlige Danmark.
Flankeret af repræsentanter fra de øvrige regeringspartier samt Dansk Folkeparti kunne finansministeren præsentere en aftale om næste års finanslov – i sidste øjeblik og lige midt i pausen under de danske håndboldkvinders kamp mod Rusland, så det passede med den sene udgave af TV Avisen.
Del:

