Når klasselærer Sascha Tuborg Jensen underviser, kigger skoleudviklingskonsulent Lene Skovbo Heckmann eller skoleleder Søren Trier Høisgaard med.

Forinden har Sascha Tuborg Jensen valgt to-tre emner i sin undervisning, som hun gerne vil have bedømt. Det kan være måden, hun videregiver beskeder til sine elever på eller måske hendes evne til at vende irettesættelser til noget positivt og rosende.

Lene Skovbo Heckmann noterer, når Sascha Tuborg Jensen beder en af eleverne om at sidde stille på stolen, eller når hun skynder på to piger, der altid kommer for sent til timen. Bagefter gennemgår de to observationerne, og Lene Skovbo Heckmann kommer med forslag:

Måske kan Sascha Tuborg Jensen rose den flyvske elev, når han formår at sidde stille og arbejde selvstændigt. Og måske er det også en god idé at gøre de to piger opmærksomme på, hvor rart det er, når de kommer til tiden i stedet for kun at lægge mærke til, når de kommer for sent.

Sådan kan en typisk observationstime se ud på Holmegårdsskolen i Hvidovre. Mens det bliver mere og mere almindeligt, at skoleledelsen kigger med, når lærerne underviser i de danske klasselokaler, har de i Hvidovre gjort »overvågningen« til en del af lærernes efteruddannelse igennem projektet »Undervisning i undervisningen«.

Den form for efteruddannelse af lærerne, mens de er på arbejde, skal øge kvaliteten i undervisningen og give færre vikartimer.

»Det er paradoksalt, at hver gang vi vil gøre lærerne dygtigere, hiver vi dem ud af undervisningen og erstatter dem med vikarer,« konstaterer skoleleder Søren Trier Høisgaard.

Han mener, at både lærere og elever vil have gavn af metoden.

Færre vikarer

Og måske er Hvidovres eksempel vejen frem.

Ifølge OECD-undersøgelsen TALIS er Danmark et af de lande, der efteruddanner lærerne mindst. Og når det endelig sker, bliver de ofte erstattet af vikarer.

I en undersøgelse foretaget af Danmarks IT-center for uddannelse og forskning, som udkom i maj 2012, fremgår det, at 15 procent af den manglende undervisning på landets skoler i 2011 skyldtes lærernes efteruddannelse.

Af samme grund glæder Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet, sig over metoden fra Hvidovre. Han mener, at den ikke alene vil forhindre de mange vikartimer, men at den også vil rette op på lærernes undervisningsmetoder.

»Det er bedre end at sende lærerne på efteruddannelse ude i byen, for så er der ingen garanti for, at de bruger det i dagligdagen. I stedet går de hjem og fortsætter, som de altid har gjort,« siger han.

Martin Bayer, lektor på Institut for kultur og identitet på RUC, er enig, men han pointerer også, at det er vigtigt, at læreren kender kriterierne for, hvad han eller hun bliver evalueret ud fra. Ellers gavner metoden hverken lærerne eller de elever, som de underviser, siger han. På Holmegårdsskolen er det netop også muligheden for at have medbestemmelse på disse kriterier, som får Sascha Tuborg Jensen til at føle, at den anderledes form for efteruddannelse stadig gør hende til en bedre lærer.

»Det giver en helt anden effekt, når jeg bliver undervist direkte på skolen, og når der også løbende bliver fulgt op på forbedringerne,« siger hun.