»Jeg har en glad og fløjtende dreng, der går i skole og kommer hjem med overblik over sine lektier og er i balance med sig selv.«
Mette Vind, som er mor til to drenge på Virum Skole, hører til de forældre, der har gode erfaringer med den ny skolereform.
Hun er ikke alene, for ifølge en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Berlingske, er 61 procent af forældrene positive eller overvejende positive over for folkeskolereformen. Godt halvt så mange, 33 procent, er negative eller overvejende negative.
Andelen af positivt indstillede forældre er vokset siden sommerferien 2014, hvor TNS Gallup sidst undersøgte samme spørgsmål. Samtidig er andelen af de mest negative forældre faldet. Forældrenes delvise opbakning kommer i en tid, hvor mediebilledet ellers har været domineret af negative skolehistorier.
»Jeg er overrasket over, at det er så positivt, og over at der er 61 procent, der tror på reformen. Jeg tror, at forældrene slutter op om idéerne bag skolereformen og har en pragmatisk hverdagserkendelse af, at ting tager tid. Især efter konflikten mellem kommunerne og lærerne. Danmarks Lærerforening har måske vundet medierne, som fokuserer på konflikterne, men de har ikke vundet den fulde og hele sympati i befolkningen,« siger Stefan Hermann, som er rektor for professionshøjskolen Metropol og har skrevet flere bøger om uddannelsespolitik.
»Vi er blevet en mere afslappet familie«
Skolereformen blev ellers præsenteret af regeringen på en bølge af medvind, med en heftig sejrsretorik og med statsministerens tale om Emil, der lavede fuglehus og pludselig forstod den pythagoræiske læresætning. Siden gik luften af ballonen.
»Både regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) kom stærkt fra start. Socialdemokraterne stod godt i meningsmålingerne, og de skabte en fortælling om, at nu skulle vi have en bedre skole, vi skulle lære noget mere, og vi skulle slå kineserne. Så kom der en lang periode, hvor reformen blev dårligt kommunikeret, og lærerne overtog kommunikationen. Lige nu er det mere nuanceret, fordi historier fra virkeligheden begynder at fylde mere end selve kommunikationen,« mener kommunikationsrådgiver Per Rystrøm fra Operate.
Han forklarer, at flere timer og tidlig sprogundervisning er sikre hits hos forældrene. Til gengæld er historier om skoler, der mister tre ud af fire lærere, ikke med til at styrke skolereformens image i befolkningen.
Hjemme hos Mette Vind i Virum er det en klar fordel, at skoledagen nu er blevet længere.
»Før havde de en mere komprimeret skoledag. For vores dreng i 5. klasse virker det, som om der er mere luft i skoledagen nu. Skolen har indført »faglig tid« til lektier, og det har taget toppen af lektiepresset herhjemme,« forklarer hun.
Den tidligere korte skoledag med efterfølgende SFO-tid udmattede derimod hendes dreng.
»Han kom hjem ved 17-tiden efter at have tonset løs i SFO-en, og så skulle han lave lektier, og det orkede han ikke, og vi skulle lave mad. Det var simpelthen så stressende. Jeg er meget mere tilfreds med, at han nu har en længere skoledag, kommer hjem og får slappet af, og når jeg kommer hjem, er han klar til de få og mere overskuelige lektier, de stadig har. Nogle dage har han selv lavet dem,« forklarer Mette Vind.
Hun fortæller, at sønnen i dag er sammen med sine venner på en mere balanceret måde.
»Vi er også blevet en mere afslappet familie med mere tid til at snakke om alt muligt i stedet for konstant at skulle tjekke, om lektierne er lavet. Den nye skolereform er rigtig god, og vi er så privilegerede, at lærerne er superdygtige.«
Omstillinger koster
De positive reformfortællinger har ellers bestemt ikke domineret mediebilledet, siden reformen så dagens lys i august sidste år. Skolereformen var tiltænkt rollen som regeringens helt store folkelige prestigeprojekt, men den er siden blevet sønderbombet af et fortsat højt konfliktniveau mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
I dagens Gallup-måling er det da også værd at bemærke, at det kun er 38 procent af forældrene, der tror, at folkeskolen bliver bedre med indførelsen af skolereformen. Reformen er da også blevet trængt i baggrunden af historier om stressede og syge lærere, som ikke har tid til at forberede deres undervisning. Skolerne bruger stadigt flere vikarer for at få hverdagen til at hænge sammen, og erfarne lærere søger væk fra folkeskolen. I avisernes spalter klager forældre deres nød over skiftende vikarer og over for stor udskiftning af lærere.
Politikerne på Christiansborg og i kommunerne er nødt til at erkende, at mange forældre er bekymrede, fordi lærerne er frustrerede, og der skal ske så mange ting på skolerne på én gang, mener rektor Stefan Hermann:
»Når 33 procent af forældrene har en negativ opfattelse af skolereformen, er det et stort mindretal, der er bekymrede. Derfor er regeringen og KL nødt til at diskutere, hvordan de kan tage toppen af frustrationen blandt lærerne. Det lyder tilforladeligt, at lærerne i gennemsnit kun skal undervise to timer mere om ugen, men det er ikke sikkert, at de to timer er ligeligt fordelt. Mange lærere har oplevet en meget forøget arbejdsbelastning midt i implementeringen af reformen og hele inklusionsarbejdet, der skal foregå side om side med besparelser i mange kommuner,« siger han.
Politikerne er nødt til at erkende, at det koster mere end ventet at få reformen implementeret.
»Regeringen og kommunerne burde tage toppen af belastningen ved at tilføre midlertidige ressourcer til implementeringen af reformen. Omstillingsprocesser er dyre, især når forandringerne skal gennemføres og implementeres efter en konflikt,« siger Stefan Hermann.
Tegner et skævt billede
Men penge bliver der ikke flere af, lyder meldingen fra undervisningsminister Christine Antorini (S):
»Det billede, som medierne har gengivet, er skævt. Sygefraværet er steget lidt nogle steder, men det er fra et meget lavt udgangspunkt, og vi oplever ikke en stor afvandring af lærere. I forbindelse med reformen har vi afsat 7,2 milliarder kroner fra 2014 til 2020, så vi har fuldt ud finansieret de nye initiativer på reformens indholdsdel. Derudover kan vi ud fra de nye budgettal for 2015 se, at kommunerne samlet set har valgt at prioritere folkeskolen med ret betydelige økonomiske midler,« siger Christine Antorini.
Så der kommer ikke flere penge til at hjælpe skolerne over problemerne?
»Nej, men der kan være et problem med den måde, man organiserer den ny skolereform på. Man skal sikre, at der er den fornødne fleksibilitet og en samlet tid, hvor lærere og pædagoger kan forberede sig sammen. Men flere penge behøver ikke at være svaret på den udfordring.«
Skolereformens konsekvenser for lærerne får Anders Bondo Christensen til at sige, at han selv er negativ over for skolereformen. Den melding fra skolelærernes formand gavner ikke reformen, mener ministeren.
»Det, synes jeg, er ærgerligt. Ét er de pædagogiske og didaktiske tiltag i reformen, noget andet er arbejdstiden. Danmarks Lærerforening har været uenige i ændringen af lærernes arbejdstider, og der kører overenskomstforhandlinger nu, men jeg synes, det er vigtigt, at vi adskiller reformen og arbejdstiden,« siger Christine Antorini.
Kommunikationsrådgiver Per Rystrøm mener, at det ville være uærligt af lærerformanden, hvis han pludselig roste reformen.
»Reformen og de nye arbejdstidsregler flyder sammen, og Danmarks Lærerforening har kæmpet mod dem. Han har dén holdning, og det skal han fortælle. Ellers ville det være uærligt. Lærerforeningen er imod reformen, men det vigtige er, at lærerne ikke bliver opfattet som nogle, der modarbejder reformen ude på den enkelte skole.«