Regeringen vi presse prisen ned i Københavns Lufthavn, så flypassagererne kan flyve billigere fra Kastrup.

Det er et af punkterne i en ny luftfartsstrategi, der blev fremlagt mandag af transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Her er et udpluk af planen:

Kort ventetid i sikkerhedskontrollen:

Regeringen vil i tilsynet med Københavns Lufthavn indføre servicemål for passagervendte områder, startende med sikkerhedskontrollen.

Det skal blive billigere at flyve fra Københavns Lufthavn:

Luftfartsselskaberne skal betale mindre for at bruge lufthavnen. Pengene til at sænke prisen skal findes i indtjening fra parkering og shopping.

Bedre rammer for indenrigsfly:

Der skal mere fokus på indenrigsflytrafikken. Derfor bør mulighederne for et lavere takstniveau undersøges. Forholdene for indenrigsfly bør også tænkes ind i lufthavnens udbygning. Indenrigsfly skal også fremgå af rejseplanen.dk.

Klare EU-regler for ansatte i luftfartsbranchen:

Regeringen har taget skridt på EU-niveau for at sikre ensartede rammer for en fair konkurrence mellem luftfartsselskaberne og for at sikre acceptable arbejdsforhold for ansatte i den europæiske luftfartssektor.

Der skal være nok piloter:

Der må ikke opstå mangel på piloter. Derfor vil regeringen følge udviklingen i antallet af aspiranter på pilotuddannelsen.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

/ritzau/