Deleøkonomien er et af tidens varmeste emner, som deler folk op i to: De, som mener, at tjenester som Airbnb, Uber og GoMore kan gøre os rige og redde verden. Og de, som ser en systematisk udbredelse af dårlige arbejdsvilkår, underminering af et organiseret arbejdsmarked og urimelige konkurrencevilkår. Sandheden om de nye forretningsmodeller ligger nok et sted midt imellem, og vi kan selv være med til at forme den gennem regulering og lovgivning.

Derfor skal vi forholde os konstruktivt og kritisk til de nye typer af virksomheder, og hvis Danmark skal drage fordel af de nye forretnings- og jobmuligheder, nytter hverken den pure afvisning eller den principielle omfavnelse, som adm. dir. i IT-branchen, Birgitte Hass, giver i Berlingske 4. november. Vi skal have en mere nuanceret tilgang til emnet.

For det første bør vi skelne mellem en reel deleøkonomi, hvor man gennem en digital platform kan låne værktøjet af naboen eller plante lidt grøntsager i en have, som en husejer gratis stiller til rådighed, og så de rene forretningsformer, der gennem nye digitale muligheder knytter brugere og udbydere af tjenester og goder sammen. Airbnb og Uber hører til de sidste og er i dag milliardforretninger, der bør underlægges de samme grundvilkår, som andre virksomheder.

For det andet – og det overser Birgitte Hass desværre – rejser de nye forretningsmodeller principielle spørgsmål om arbejdsvilkår. I Ubers forretningsmodel fungerer chaufførerne f.eks. som freelancere, hvilket betyder, at de ikke får pension, løn under sygdom eller barsel. Og i øvrigt står meget svagt over for deres arbejdsgiver. Det skal vi ikke acceptere i »deleøkonomiens« navn. Ordnede arbejdsforhold skal alle virksomheder i Danmark leve op til.

For det tredje skal vi ikke lade nye virksomheder undslippe vilkår og krav, som allerede eksisterende virksomheder er underlagt. Nye virksomheder bør ikke kunne konkurrere på usikre arbejdsforhold, undvigelse af sikkerhedskrav eller undgå at betale skat, så deres fortjeneste går uden om resten af samfundet.

I de kommende år står Danmark over for en teknologisk revolution, som vil overflødiggøre hundredtusindvis af arbejdspladser, men som samtidig vil kunne skabe lige så mange nye. Alene i HK er to tredjedele af alle jobs truet inden for de næste 20 år. Vi skal gribe de digitale muligheder, men det kræver at alle danske lønmodtagere får den nødvendige uddannelse.

Så selvfølgelig skal vi byde de nye forretningsmodeller velkommen. Der ligger her et stort potentiale for brugere, ansatte og virksomhedsejere. Men det må ikke ske på bekostning af helt basale rettigheder for lønmodtagerne, urimelige konkurrencevilkår i forhold til andre virksomheder eller undvigelse af regulering.

Arbejdsgivere, lønmodtagere og regering må samarbejde om, hvordan vi skaber de bedst mulige betingelser for virksomheder med nye forretningsmodeller og de mennesker, som er ansat hos dem. Jeg ser frem til regeringens kommende initiativ om emnet.