En far skynder sig hen ad gaden med sin cirka ti-årige søn i hånden. »Cubs« står der skrevet på brystet af deres T-shirts.

Ligesom flere andre bevæger de sig med hastige skridt mod nord ad Clark Street. Målet er Wrigley Field, der er hjemmebanen for baseballholdet Chicago Cubs – også kaldet »The Cubs« (Bjørneungerne, red.).

Pludselig hæver det gamle, trekantede stadion sig majestætisk over det gamle arbejderkvarter Wrigleyvilles lave bebyggelse.

Det er en helt almindelig fredag, klokken er lidt over 13.30, og der er endnu langt til fyraften. Alligevel er gaderne tæt pakket med dedikerede Cubs-fans.

Selv om det er mere end 105 år siden, at det legendariske Chicago-hold sidst vandt den store amerikanske baseballturnering World Series og sportsligt for længst er blevet overhalet indenom af det mere succesfulde baseballhold Chicago White Sox, så er det arbejderklubben The Cubs, der er de lokales yndling.

Kampen begyndte for mere end ti minutter siden, men mange fans kommer dryssende op til en halv time efter kampstart.

Måske fordi selve kampen ikke er det vigtigste, måske fordi de alligevel ikke rigtigt tror på, at deres hold vinder. The Cubs’ mangel på trofæ i over 100 år har nemlig givet holdet tilnavnet »Lovely Loosers« (de yndige tabere, red.).

Ingen sund mad her, tak!

I fanbutikken over for stadion er der også gang i salget. Her ruster fans og turister sig med T-shirts, nøgleringe og baseballbats. Rundt omkring ligger det ene fastfood-sted ved siden af det andet.

En turist spørger en ekspedient, om han kender et sted, hvor man kan få en sandwich eller noget sundt?

- Hvis du leder efter noget sundt, så er du kommet til den forkerte bydel, svarer ekspedienten og fortæller, at det mest sunde, de har på stadion, er de nachos med kylling, som serveres i kæmpe plastik-baseballhjelme.

Inde på det nærmest antikke stadion fra 1914, der er USAs næstældste baseball-arena, er 25.351 tilskuere mødt op. Der er børnefamilier, gamle damer samt grupper af voksne mænd. De fleste er iklædt Cubs’ blå farver.

- Kolde øl? lyder det spørgende fra den aldrende ølsælger, der rutineret går rundt med en bakke foran maven.

Bakkens slidte seler skærer sig ned i hans benede skuldre, men alligevel er smilet stort, når han forsøger at afsætte en Budweiser eller den lokale Old Style-øl.

Et selskab på fire mænd stikker ham nogle dollarsedler og får leveret friske forsyninger.

Ligesom mange af de andre tilskuere følger de ikke intenst med i kampen. I stedet taler de om arbejde, sport eller koner – når de altså ikke lige vædder om, hvem der vinder den næste inning.

Tilskuere på nabo-tagerne

Pludselig bølger et brøl gennem stadion. The Cubs har lavet et homerun!

Musikken buldrer ud af højtalerne, og speakeren speed-snakker så hurtigt, at det er svært at følge med i, hvem der kastede, hvem der slog, og hvem der løb.

Men det er ikke kun på stadion, at tilskuerne jubler. På bygningerne rundt om stadion er der opstillet tribuner på tagene. Her sidder folk i tredje-fjerde sals højde og følger med i, hvad der sker på baseball-arenaen.

Endnu et brøl. Endnu et homerun og endnu en fest på stadion.

Og sådan fortsætter det, indtil The Cubs to timer, 53 minutter og otte innings efter kampens start kan kalde sig vindere af kampen mod Milwaukee Brewers.

Køb en flise foran stadion

»De yndige tabere« har for en gangs skyld ikke levet op til deres kælenavn.

Og måske har holdet givet fornyet håb hos deres trofaste fans om, at et stort trofæ måske alligevel ikke er så uopnåeligt?

Støtten og opbakningen mangler holdet i hvert fald ikke. På fortorvet foran Wrigley Field kan fans købe en ledig flise. »Cub fan gennem 77 år. Venter stadig,« har en fan fået indgravere på en af de flere hundrede fan-fliser.

En anden fan er dog knap så tålmodig:

»Mary Cook vil have en World Series – ikke en sten,« står der.