Den amerikanske præsident, Donald Trump, er få timer fra at træffe en af sine mest kontroversielle afgørelser – hvorvidt USA fortsat skal være med i atomaftalerne med Iran eller vil forlade aftalerne og fra 12. maj iværksætte nye sanktioner mod Iran.

Det har ikke skortet på advarslerne om Trumps beslutning, som de fleste europæiske regeringschefer frygter bliver et nej til fortsat at være en del af aftalerne. Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde efter et besøg i Det Hvide Hus i sidste uge til journalister, at han mente, at præsidenten hældte mod at afslutte aftalerne.

»Det er det, han har lovet vælgerne,« sagde Macron til franske journalister.

Obamas svaghed

Trump har raset mod aftalerne selv under valgkampen i 2016, hvor han kaldte de meget komplicerede aftaler for et eksempel på præsident Barack Obamas uduelighed i international politik.

Obama forhandlede i 2015 sammen med Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina aftalen med Iran. Den går kort og godt ud på, at iranerne skal opgive deres atomvåbenproduktion mod at få lempet sanktionerne.

Aftalerne er senere blevet overvåget af Det Internationale Atomenergiagentur IAEA, og de har samstemmende sagt, at iranerne overholder aftalerne. Trump har derfor været under heftigt pres fra de tre europæiske lande, hvis regeringschefer alle enten har været i Det Hvide Hus for at overtale Trump til at blive i aftalerne eller har talt med ham i telefon.

Også flere af Trumps egne rådgivere har forsøgt at overbevise ham om ikke at opsige aftalerne og sagt, at det er da korrekt, at der er visse mangler i aftalen, men at det måske kan udbedres ved at lave et aftalekompleks ved siden af de allerede indgåede aftaler.

»Der er ingen plan B«, som har været det mest anvendte udtryk over for Trump de seneste uger og måneder.

Irans missilprogrammer

Trump er især utilfreds med, at aftalerne ikke lægger begrænsninger på Irans missilprogrammer, der truer regionens sikkerhed og især israelerne, som hele tiden har været på Trumps side.

»Skrot aftalerne,« har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, flere gange sagt, og som han for godt en uge siden gentog, da han fremviste en række dokumenter, som ifølge ham viste, at iranerne fortsatte et hemmeligt atomprogram.

Det blev tilbagevist ikke alene af de europæiske lande, men også af eksperter i USA, der hævdede, at der intet nyt var i papirerne. De var forældede og i øvrigt årsagen til, at man lavede en aftale med iranerne.

Hvis Trump træffer beslutningen, har europæerne bebudet, at de sammen med Rusland og Kina vil overholde aftalerne med iranerne. Men det store spørgsmål er, om Trump så vælger at lade europæerne fortsætte samhandlen med Iran, eller om USA vil forsøge at tvinge europæerne til at gå med i nye sanktioner.

Trump ønsker at ramme den iranske revolutionsgarde med nye sanktioner. Det er den, der ifølge amerikanerne står for meget af den militære ekspansion, der sker i Mellemøsten nu, og det er også revolutionsgarden, der står for missilprogrammerne.

Irans magt. Israels frygt

Iran har fået stor magt de seneste to år på baggrund af borgerkrigen i Syrien og kontrollerer store områder op igennem Irak, i Syrien og i Irans gamle shiamuslimske magtbaser i Libanon tæt på Israels grænse. Derfor vil både USA og Israel have begrænset iranernes magt, som ifølge begge er blevet større efter ophævelsen af sanktionerne.

Iran har truet med, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis USA bryder med aftalerne.

Iran har ikke sagt direkte, at de i så fald vil genåbne det militære atomprogram, men det ligger implicit i det, Teheran siger. Det sandsynlige er ifølge diplomater, som Berlingske har talt med, at iranerne vil fortsætte med at overholde aftalerne, forudsat at europæerne, Rusland og Kina gør det samme. Så kan USA stå isoleret, medmindre altså at Trump vil forsøge at tvinge sine allierede til at følge trop.

Men én ting er sikker. Klokken 20.00 i aften dansk tid, når Trump går på talerstolen, og forudsat at det bliver et nej til aftalerne, bliver situationen for alvor kompliceret også for Europa, fordi Kina og Rusland i forvejen har strategiske interesser i at opretholde aftalerne.

Diplomatiske kilder siger, at det er sandsynligt, at europæerne vil gøre alt, hvad de kan for at få tillægsaftaler igennem med iranerne på missil- og tungvandsområdet, som også er en del af det, Trump er utilfreds med.

Men det store spørgsmål bliver, om iranerne vil forhandle, og om europæerne kan få Rusland og Kina med på det.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.