Så faldt den længe ventede trepartsaftale på plads. Den skal forbedre integrationen og skaffe flere flygtninge og familiesammenførte i job. Men kommer det til at virke denne gang? Vi har spurgt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V):

»Det er jeg ganske overbevist om. Med de to spor, det ene om øget fokus på beskæftigelse i arbejdet med integration og et andet, der giver bedre rammer for virksomhedernes ansættelse af flygtninge, har vi en kombination, som markant vil forbedre graden af selvforsørgelse for mennesker med opholdstilladelse i Danmark,« siger Jørn Neergaard Larsen.

I opererer med en såkaldt »sigtelinje« om at halvdelen skal i job. Det lyder som et meget ukonkret mål?

»Der er simpelthen for mange ubekendte. Hvor mange flygtninge kommer der, hvorfra og med hvilke kompetencer? Vi ændrer med aftalen rigtigt mange ting på én gang, og alt taget i betragtning vil det ikke være ordentligt at sætte konkrete tal på. Men jeg kan love, at vi vil følge hvert eneste spor tæt, og når vi ikke målene, vil vi tage kontakt til parterne igen.«

Da trepartssamarbejdet blev indledt, var det med store ord fra statsministeren om, at »nu er det alvor«, og at selve sammenhængskraften i Danmark er i fare. Er den nu reddet?

»Nej, men aftalen er et bidrag til det. Selv om vi har en regering, der er meget forudseende, så kunne den ikke for trekvart år siden forudse, at vi ville stå i den her flygtningekrise. Når det gælder om at sikre sammenhængskraften, så er det dagsordenen for hele trepartsarbejdet. Det gælder ikke kun flygtninge, men alle, der bor i Danmark. Og det er en kæmpe udfordring og handler også om folkeskolen, integration i boligområder og andet.«

Ingen »sovjetiske« tilstande her

Gennem årene har skiftende regeringer gennemført mange integrationspakker, nedsat tænketanke og ekspertgrupper. Og beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er fortsat langt under danskeres. Hvorfor skal vi tro på, at det virker denne gang?

»Det, vi gør nu, er markant anderledes. Vi gør det på basis af evidens fra blandt andet det analysearbejde, som Carsten Koch- udvalget har stået for. Det viser, at det bedste er at have fokus målrettet på job med den kapacitet, flygtningene har, i stedet for, at de skal sidde på skolebænken. Derfor tror jeg på det.«

Det lykkedes ikke at få en indslusningsløn, som regeringen og mange andre havde ønsket. Er det et nederlag?

»Nej, en liberal regering skal ikke lovgive om løn. Det skal arbejdsmarkedets parter varetage i deres overenskomster.«

Men ville en indslusningsløn ikke have større effekt, hvis parterne var med på det?

»Udviklingen af lønkonstruktioner ligger hos arbejdsmarkedets parter, og det vil jeg ikke gøre mig til læremester eller dommer over. Jeg er glad for den ordning, de har udviklet.«

Men havde du ikke i det mindste gerne set arbejdsgiverne forpligte sig på et antal job til flygtninge?

»Nej, for var de i stand til det, så var det, fordi vi levede i et samfund som det sovjetiske, og det gør vi heldigvis ikke. Det kan ingen gøre troværdigt.«

I skriver i aftalen, at det er helt centralt at andre gruppers muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet ikke må forringes. Er integration ikke vigtigere end andet?

»Der er jo tusindvis af flygtninge og tusindvis af familiesammenførte. Vi skal gøre vores yderste for, at de bliver selvforsørgende. Men det skal ske på en måde, så det ikke bliver en trussel for andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det værste, der kan ske, er, at vi får en splittelse mellem dem og os baseret på frygt.«

Det europæiske spørgsmålstegn

Hvis sigtelinjerne i aftalen nås, giver det et provenu på 2,5 milliarder kr. i 2020. Er det særligt ambitiøst i forhold til, hvad den manglende integration samlet koster samfundet?

»Vi tilstræber at gøre det, vi gør, så ansvarsfuldt og realistisk, som vi kan. Om det er ambitiøst eller ej, vil jeg ikke tage stilling til. Det er så godt, som vi evner det. Hvis ikke det lykkes, bliver det smerteligt for dansk økonomi, velfærdssystemet og sammenhængskraften. Derfor skal det lykkes.«

Og måske er det ikke den sidste integra­tionspakke, vi har set?

»Det beror fuldstændigt på en verdenssituation, som er dybt kritisk. Hvis ikke man på europæisk plan kan løse den opgave, man har sat sig for, står vi over for meget store udfordringer, og så er det ikke den sidste pakke,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Thomas Larsen: Løkke har høstet en tiltrængt sejr