Vi har brug for en ekstra mand.« Sådan kan det lyde fra en direktør i en virksomhed i Struer. »Desværre, vi har ikke flere ledige,« kan svaret fra den lokale jobformidling meget vel lyde i løbet af få år. Årsagen er, at det danske arbejdsmarked i de kommende år for alvor vil stramme til, og især i landkommuner bliver det stort set umuligt at skaffe arbejdskraft.

Det er Dansk Erhverv, der har set nærmere på udviklingen på det danske arbejdsmarked. Analysen viser, at ledigheden alene som følge af den aldrende befolkning og flytningen mod de større byer om bare tre år – i 2020 – vil være faldet til under tre procent i 36 kommuner. Ti kommuner vil reelt være »tømt« for ledige, vurderer analysen. Og dette gælder ved uændret beskæftigelse – fortsætter den nuværende jobfest, vil arbejdsmarkedet blive endnu strammere, og så kan hele 62 kommuner stå over for en ledighed på under tre procent.

Med så lav en ledighed er bunden reelt nået, for i disse 62 kommuner vil det blive uhyre svært at fastholde antallet af arbejdspladser. Skal virksomheder udvide, vil de altså få meget svært ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal nye medarbejdere, fremhæver Dansk Erhverv.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at udviklingen kan skade væksten i den samlede danske økonomi, såfremt der ikke bliver mere arbejdskraft til rådighed for virksomhederne i landområder.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, fremhæver, at det blandt andet er i Vestjylland, på Vestfyn og i Sønderjylland, at der vil blive meget få ledige.

»Disse områder vil ikke være karakteriseret ved mangel på job, men ved mangel på arbejdskraft. Det vil gøre, at kommunerne får en lavere vækst end resten af landet, fordi der ikke er så mange ressourcer at tage af. Det er svært at få vækst i områder, hvor befolkningen af en eller anden grund ikke vil bo,« siger Steen Bocian. Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er en ulempe at bo i en kommune, som stort set er uden arbejdsløse.

»Inden virksomhederne vælger at flytte til disse egne af landet, må de gøre sig klart, at de vil få store problemer med rekrutteringen. Og skal vi i Danmark have en vækst, der bliver mere bredt fordelt ud over hele landet, skal vi have vendt den dynamik, der gør, at unge bosætter sig i de større byer,« siger Steen Bocian.

Der er jobgaranti

Analysen fra Dansk Erhverv er udarbejdet ved at sammenholde antallet af ledige i de enkelte kommuner med prognosen for udviklingen i befolkningen. Der er ikke taget højde for pendling.

Netop pendling kan tilføre ekstra arbejdskraft til nogle kommuner, og det er da også på den baggrund, at Dansk Industri, DI, har præsenteret et forslag, der skal gøre det danske arbejdsmarked mere mobilt. Blandt andet mener DI, at der frem mod 2025 skal investeres 30 mia. kr. i infrastruktur.

Forelagt analysen fra Dansk Erhverv er formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, helt enig i, at det i rigtig mange kommuner ikke er job, men medarbejdere der bliver en mangelvare. Steffen Damsgaard mener, at det vil være til skade for den danske økonomi, hvis ikke vi får vendt udviklingen og får flere til at bosætte sig i landkommuner.

»Kommunerne skal gå sammen med virksomhederne og arbejde hårdt på at tiltrække flere borgere. I disse kommuner er der jobgaran­ti, men hvis de virksomheder, som gerne vil ekspandere, ikke kan gøre dette, fordi de ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, så er der tale om et problem for hele landet,« siger Steffen Damsgaard.

»Virksomhederne vil holde igen og få en vækst, der er lavere end den vækst, de ellers ville kunne have opnået. Og den manglende vækst, der vil være i landkommunerne, vil ikke blive modsvaret af en tilsvarende større vækst i storbykommunerne,« forudser Steffen Damsgaard. Han påpeger dog, at tiltrækningen af arbejdskraft fra andre EU-lande i mange landkommuner medvirker til at afbøde problemerne.

Et skridt på vejen

Steffen Damsgaard peger på, at en ihærdig indsats fra kommunerne ikke gør det alene – regeringen må på banen og fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser. Han ønsker også flere uddannelsesinstitutioner ud i landet – især når det gælder faglærte uddannelser, som ifølge Steffen Damsgaard er en nøgle til at fastholde unge i landkommunerne, fordi de så kan uddanne sig lokalt.

Dette er cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby enig i. Dansk Metal er en af de fagforeninger, hvis medlemmer har den laveste ledighed.

»Er den kvalificerede arbejdskraft ikke til stede, så frygter vi, at virksomhederne vil sige nej til nye ordrer, og at de i yderste konsekvens vil flytte ud af landet. Man er nødt til at få mere arbejdskraft ud til virksomhederne, og her mangler vi svar på, hvordan man kan sikre, at fraflytningen fra land til by ikke fortsætter ufortrødent,« siger Thomas Søby.

»En af mulighederne er så at få flere uddannelsesinstitutioner ud i landet. Det løser ikke det hele, men det vil være et skridt på vejen,« siger Thomas Søby.

I regeringspartiet Venstre er finansordfører Jacob Jensen (V) enig i, at det er og bliver en kæmpe udfordring at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til virksomhederne ude i landet. Han understreger, at det kræver mere end en enkeltstående indsats at vende udviklingen. I den forbindelse er Jacob Jensen åben over for at flytte mere uddannelse ud i landområderne.

»I Kalundborg, hvor jeg selv kommer fra, fik vi ved studiestart etableret en ingeniør­uddannelse. Mange mente, at det var vi da ikke kloge nok til derude, men det viste sig, at der var en kæmpe efterspørgsel, fordi det er et ingeniørtungt område. På samme måde kan man måske finde nogle fødevareklynger at bygge uddannelser op omkring,« mener Jacob Jensen.

Steen Bocian påpeger, at reformer, som øger danskernes arbejdsudbud, vil være med til at afhjælpe problemerne med den manglende arbejdskraft i landkommunerne. Og her er det så et åbent spørgsmål, om de reformer, som allerede er gennemført, er tilstrækkeligt, mener cheføkonomen.