Ved fodboldkampen mellem det nordkoreanske og det colombianske kvindelandshold blev flaget traditionen tro vist til tonerne af landenes nationalsang. Men det var bare ikke det nordkoreanske flag, der tonede frem under Nordkoreas nationalsang. I stedet var flaget sydkoreansk. Det skriver AP.

De nordkoreanske kvinder nægtede derefter at sparke kampen i gang, som derfor blev mere end en time forsinket.

Londons olympiske organisatorer har undskyldt over for Nordkorea.

- I dag forud for kvindernes fodboldkamp på Hampden Park blev det sydkoreanske flag vist på en storskærm i stedet for det nordkoreanske flag. Dette var tydeligvis en fejl. Vi underskylder til holdet og den Nationale Olympiske Komité, og der bliver arbejdet på at sikre, at det ikke sker igen, lyder udmeldingen.

BNB