BRUXELLES: Efter ugers tovtrækkeri har Grækenland torsdag anmodet eurolandene om en forlængelse af den enorme lånepakke i seks måneder. Det kan skabe ro om såvel hullet i den græske statskasse som om de græske banker, mens en langsigtet aftale forhandles på plads.

Den græske børs har straks reageret positivt med stigende aktier og faldende græske renter.

Men - og dem er der mange af i det græske drama - ordlyden i anmodningen er ikke kendt, og dermed vides det heller ikke, hvilke krav den græske regering er villig til at acceptere for at få en forlængelse.

Formanden for gruppen af eurolande, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, bekræfter på Twitter, at han har modtaget anmodningen, men løfter ikke sløret for én eneste detalje:

»Modtaget græsk anmodning om seks måneders forlængelse,« skriver Dijsselbloem i en kortfattet tweet uden at sætte ord på, hvad det præcist er, som Grækenland har bedt om forlængelse af.

Dijsselbloem har dog straks indkaldt de 19 eurolandenes finansministre til møde i Bruxelles fredag kl. 15, hvilket tyder på, at Grækenland har givet sig en hel del, og et kompromis er inden for rækkevidde.

På EU-Kommissionens briefing torsdag middag bekræfter kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, at anmodningen drejer sig om en forlængelse af lånedelen, kaldet »Master Financial Assistance Facility Agreement«. Den indeholder i den eksisterende udgave et krav om, at Grækenland holder sig til de aftalte reformer, og Schinas kalder det for en anmodning om en forlængelse af det »eksisterende program«. En formulering, som den græske regering hidtil har nægtet at bruge.

Schinas siger også, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mener, at der på baggrund af anmodningen er grundlag for et »fornuftigt kompromis«, men at det alene er op til eurogruppens finansministre at beslutte på det ekstraordinære møde, som Dijsselbloem har indkaldt til fredag.

Grækenland vil dog kræve fleksibilitet omkring reformerne, så den græske regering har mulighed for at sælge aftalen derhjemme uden at tabe alt for meget ansigt over for de mange vælgere, der stemte på dem i protest mod EUs sparepolitik. Aftalen skal også godkendes af det græske parlament, hvor der er et flertal for opgøret med sparepolitikken.

Den græske regering har hidtil sagt, at den er villig til at holde fast i 70 procent af de aftalte reformer, men at den vil have plads til at gøre de sidste 30 procent anderledes. Ikke mindst kravene om yderligere nedskæringer i pensioner, fyringer i det offentlige og højere moms vil grækerne ikke gå med til.

Ifølge regeringen er disse tiltag kvælende for Grækenlands økonomi. Den græske regering lover dog at fastholde et primært overskud på statens budget - dvs. før betaling af renter - på 1,5 procent efter sine tiltag. Til sammenligning lyder det eksisterende krav, at det primære overskud i år skal op på 3 procent og næste år skal nå 4,5 procent - det højeste i EU.

Den magtfulde tyske finansminister Wolfgang Schäuble har gentagne gange understreget, at Grækenland skal acceptere samtlige de eksisterende spare- og reformkrav for at få en forlængelse.

Den samlede lånepakke til Grækenland fra eurolandene og Den Internationale Valutufond (IMF) er på svimlende 240 milliarder euro (1.785 mia. kr.), når alle pengene er udbetalt. Grækenland har ikke fået de sidste dele udbetalt endnu, fordi det kræver, at reformerne er gennemført efter planen.

Pakken indeholder også en buffer på omkring otte milliarder euro (ca. 60 mia. kr.), som kan bruges til at styrke de græske banker med frisk kapital.

Dertil kommer assistance fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som både ejer græske obligationer for omkring 27 milliarder euro, samt i flere omgange - senest onsdag aften - har hævet loftet for den nødfinansiering, som de græske banker reelt overlever på i øjeblikket.

Eurolandenes aftale med Grækenland udløber ved udgangen af februar, hvis den ikke bliver forlænget. Det er uvist, om hvor længe den græske statskasse og de græske banker kan klare sig uden sikkerhedsnettet fra eurolandene. Da en forlængelse skal godkendes i flere parlamenter, har fredag været sat som deadline for at nå en aftale.