Søndagens valg i Østrig er en sejr for tilhængere af en stram udlændingepolitik og et Europa, hvor hensynet til nationalstaternes suverænitet vejer tungere end luftige appeller til europæisk solidaritet.

Valgets absolutte sejrherre blev det 31-årige håb Sebastian Kurz, der står for en kontant kurs over for illegal migration, asylbedrageri og fattigdomsflygtninge. Nu har Kurz særdeles gode udsigter til at blive verdens yngste regeringschef. Indtil videre holder han kortene tæt til kroppen, men meget taler for, at Kurz vil søge at danne regering med højrenationalisterne i Frihedspartiet, der med 27,4 pct. af stemmerne fik et fremragende valg.

Når det gælder spørgsmål om integration, asylkvoter og grænsekontrol, ligger Kurz nemlig ikke langt fra FPÖ. Under valgkampen har Frihedspartiets formand, Heinz-Christian Strache, derfor ved flere lejligheder omtalt Sebastian Kurz som en »kopidreng«, der stjæler FPÖs mærkesager som eksempelvis kampen mod den islamistiske trussel. Efter valgkampen bør de to partiformænd dog hurtigt kunne blive enige om et fælles regeringsgrundlag.

I 2018 overtager Østrig rollen som formand for EU-rådet, og udsigten til en regering mellem Kurz’ konservative parti og Frihedspartiet vækker derfor allerede nu bekymring i en række europæiske hovedstæder, hvor minderne om Jörg Haider stadig er spillevende.

I 2000 blev Østrig genstand for international kritik, da den daværende FPÖ-formand overraskende dannede regering med det konservative ÖVP. Dengang var FPÖ et nyt fænomen på Europas politiske landkort. Af frygt for en europæisk højredrejning valgte de øvrige EU-lande derfor ganske kontroversielt at vedtage sanktioner mod Østrig. Efter syv år i regering blev FPÖ splittet, da Haider forlod partiet og dannede et nyt parti, der dog ikke viste sig at være levedygtigt.

Efter søndagens valg kan partiformand Heinz-Christian Strache bryste sig af at have genrejst Frihedspartiet som et forbillede for nationalkonservative og stærkt indvandringsskeptiske partier i de omgivende europæiske lande. Senest fik Alternative für Deutschland 12,6 pct. af stemmerne ved det tyske valg i september. I et Europa, der fortsat er præget af indvandringsskepsis og EU-modstand, vil de europæiske ledere formentlig holde igen med fordømmelserne af den med al sandsynlighed kommende højreregering i Wien.

En regering mellem Frihedspartiet og Kurz’ konservative folkeparti kan til gengæld skubbe yderligere til fronterne mellem indvandringsskeptikere og pro-europæiske kræfter i et EU, der fortsat strides om de politiske konsekvenser af flygtningekrisen.

Som kansler i en regering med FPÖ vil Sebastian Kurz stå for en formidlende rolle mellem lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – de såkaldte Visegrad-lande – hvor modstanden mod asylansøgere og muslimsk indvandring er udpræget. Kurz har gentagne gange beklaget EUs arrogance over for Visegrad-landene, men fastholder samtidig, at han står for en pro-europæisk linje.

FPÖ-formand Heinz-Christian Strache, der med al sandsynlighed bliver vicekansler under Sebastian Kurz, har ved flere lejligheder talt for, at Østrig officielt bør slutte sig til Visegrad-landene, hvor ledende højrepolitikere som Viktor Orban i Ungarn og Jaroslaw Kaczynski i Polen byder Angela Merkel og EU trods i spørgsmålet om flygtningekvoter og asylpolitik.

Kurz har med klar adresse til det EU-skeptiske Frihedsparti indskærpet, at en fremtidig regeringspartner må acceptere østrigsk EU-medlemskab. Både Kurz og Frihedspartiet ønsker dog et mindre bureaukratisk EU, der fokuserer på kerneopgaver som eksempelvis sikring af de ydre grænser og det indre marked.

En højreregering i Wien vil derfor også gøre det vanskeligere for den franske præsident Emmanuel Macron at få gennemført sine vidtrækkende visioner for en reform af eurozonen, der efter planen skal føre til oprettelsen af et europæisk finansministerium med et fælles budget.

Mens søndagens valg med andre ord giver anledning til hovedpine hos tilhængerne af Angela Merkels kurs under flygtningekrisen, er der også tømmermænd at spore hos de østrigske socialdemokrater, der er i overhængende fare for at formøble partiets traditionelle rolle som bredt funderet folkeparti.

Valgresultatet er ikke mindst en afvisning af den brede koalition af socialdemokrater og konservative, der har regeret Østrig i en årrække. Med 26,9 pct. af stemmerne undgik SPÖ ganske vist den totale ydmygelse ved at overhale FPÖ som Østrigs næststørste parti. Alligevel må SPÖ og den nu detroniserede kansler Christian Kern se i øjnene, at den socialdemokratiske kampagne for social retfærdighed slog fejl, og at Frihedspartiet efter søndagens valg i lige så høj grad som SPÖ er et folkeparti.

Hvorvidt Sebastian Kurz kan indløse sine løfter til vælgernes forventninger om en forandring af Østrigs politiske kultur, er indtil videre et åbent spørgsmål. Ikke desto mindre har den blot 31-årige partiformand gode chancer for at sætte sit præg på Europas politiske landkort.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland