Østrig: Politiker blev knaldet i skovsex
En unavngiven politiker blev i Østrig filmet af vildtlivs-kameraer, mens han havde sex med en kvinde.
En unavngiven politiker blev i Østrig filmet af vildtlivs-kameraer, mens han havde sex med en kvinde.
Man skulle tro, at skovsex på film primært er noget, der finder sted i pornofilm og i enkelte Lars Von Trier-værker. Under alle omstændigheder er det oftest planlagt, hvis et samleje i en skov foreviges på film.
Men i det sydlige Østrig var en politiker ualmindeligt uheldig. Han skulle ud i skoven og have sex med en kvinde, og uden han vidste det, blev hele akten filmet af et vildlivskamera, ejet af organisationen Carinthian Hunting Society, oplyser Times Magazine.
Filmoptagelserne er ikke blevet forringet af, at det var nat på det pågældende tidspunkt. Kameraet var nemlig i infarød "nightvision"-tilstand, så bevægelserne i natten ikke gik ubemærket hen.
Episoden starter privatlivsdebat
Politikerens navn vil ikke blive offentliggjort, og videoen bliver heller ikke udgivet. Men historien har vækket en debat omkring vildtlivs-kameraer i Østrig, som nogle mener er krænkende for folks privatliv.
- Kameraerne burde i det mindste være markeret med skilte, udtaler Hans Zeger, leder af NGO'en ARGE Daten, til Der Spiegel.
Ifølge vildtlivskameraets ejere, The Carinthian Hunting Society, ville skilte ødelægge hele pointen med at have kameraerne hængende, da de skal blende ind i naturen, så dyr ikke bliver alarmerede af dem.
Som privatperson i Østrig bør indtil videre være opmærksom på, at det kan være en "dyr" fornøjelse at udleve sit indre dyr.