Østrig: Drop ideen om tyrkisk EU-medlemskab
I både Tyskland og Østrig er der voksende utålmodighed med Tyrkiets præsident Erdogan, der især får kritik for sine planer om at indføre dødsstraf til kupmagere.
I både Tyskland og Østrig er der voksende utålmodighed med Tyrkiets præsident Erdogan, der især får kritik for sine planer om at indføre dødsstraf til kupmagere.
BERLIN: Står det til Østrigs regering, kan Tyrkiets præsident Erdogan skyde en hvid pil efter det forjættede EU-medlemskab, der i årevis har været genstand for seje forhandlinger mellem Ankara og Bruxelles.
Forhandlingerne er en »diplomatisk fiktion«, udtaler Østrigs kansler, Christian Kern, og opfordrer sine kolleger i EU til at droppe ideen om tyrkisk EU-medlemskab.
Mens kommissionsformand Jean-Claude Juncker fastholder, at det »ikke vil hjælpe, hvis vi unilateralt siger til tyrkerne, at forhandlingerne er slut«, er der trods tidligere forbehold tegn på, at den tyske regering er ved at miste tålmodigheden med præsident Erdogan.
Det er i særdeleshed den tyrkiske regerings planer om at genindføre dødsstraf til kupmagere og EUs flygtningeaftale med Tyrkiet, der er kommet under pres, som har bragt sindene i kog i Østrig. Torsdag bedyrede den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, at en genindførelse af dødsstraf i Tyrkiet vil føre til en øjeblikkelig afbrydelse af optagelsesforhandlingerne mellem Ankara og Bruxelles.
Tidligere på ugen slog Steinmeier mildere toner an, da han afviste krav fra oppositionen om at afbryde forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab.
»At kappe forbindelser er et af de værste midler i politik,« sagde Steinmeier til avisen Rheinische Post.
En frisk undersøgelse foretaget af meningsmålingsinstituttet Deutschlandtrend for TV-stationen ARD viser, at fire ud af fem tyskere er imod tyrkisk EU-medlemskab.
Ikke overraskende er signalerne fra Wien og Berlin blevet modtaget med harme i Ankara, hvor den tyrkiske udenrigsminister i særdeles udiplomatiske vendinger langer ud efter Østrig.
»Wien er hovedstad for radikal racisme,« sagde Mevlüt Çavuşoğlu fredag ifølge Reuters.
I en tale torsdag understregede Erdogan, at den tyrkiske regering vil slå hårdt ned på tilhængere af den eksilerede politiske leder, Fethullah Gülen, der efter den tyrkiske regerings opfattelse står bag det mislykkede militærkup i juli.
Fronterne mellem Tyrkiet og EU er efter de seneste ugers diplomatiske stridigheder med andre ord trukket hårdere op end nogensinde .
Forrige uge pustede den tyrkiske udenrigsminister yderligere til ilden ved at kræve visumfrihed for tyrkiske statsborgere inden oktober. I modsat fald ville Ankara muligvis opsige flygtningeaftalen med EU, som siden marts har været medvirkende til at nedbringe antallet af bådflygtninge og migranter, der ankommer til EU fra Tyrkiet.
Præsident Erdogans hårdhændede kurs over for regeringskritiske journalister, samt ikke mindst forsøget på at bruge flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet til at true sig til visumfrihed for tyrkiske statsborgere vækker stærkt mishag i mange europæiske hovedstæder.
I et interview med Berliner Zeitung bedyrer Peter Altmaier (CDU), som er chef for det tyske kansleramt, at den tyske regering fortsat tror på flygtningeaftalen med Ankara.
»Jeg er overbevist om, at aftalen vil bestå,« siger Altmaier og peger på, at aftalen også er i Tyrkiets interesse.
Alligevel er både opposition og medlemmer fra regeringspartiet CDU i stigende grad skeptisk over for Erdogan. I Tyskland opfordrer CDUs menneskerettighedsordfører, Erika Steinbach, der hører til partiets stærkeste kritikere af Erdogan, i direkte vendinger EU til at opsige flygtningeaftalen med Tyrkiet. Og på den tyske venstrefløj forlanger Sevim Dagdelen fra Die Linke, at Tyskland indfører finansielle sanktioner mod præsident Erdogan.
Såvel Bruxelles som Berlin står dog indtil videre fast på, at Tyrkiet mangler at leve op til mindst syv af EUs 72 betingelser for visumfrihed, herunder ikke mindst at annullere eller reformere de drakoniske anti-terrorlove, der efter det fejlslagne militærkup i Tyrkiet blandt har været anvendt til at få fængslet regeringskritiske journalister.
I mellemtiden viser friske tal fra de tyske udlændingemyndigheder, at EU muligvis skal regne med en stigning i antallet af asylansøgere fra Tyrkiet efter det mislykkede militærkup. I de første seks måneder af 2016 har 1.719 tyrkiske statsborgere søgt om asyl i Tyskland. I hele 2015 søgte 1.767 tyrkiske statsborgere, hvoraf flertallet tilhører det kurdiske mindretal, om asyl i Tyskland.