BRUXELLES: Det er aldrig et godt tegn, når den ene part kalder et udspil for “absurd”, mens den anden part stiller et ultimatum om at acceptere det inden ugens udgang. Så langt står Grækenland og de øvrige 18 eurolande fra hinanden efter mandagens sammenbrudte forhandlinger. Og det er bekymrende, også for Danmark, siger økonomiminister Morten Østergaard (R).

»Jeg tror, at alle håber, at der kommer en snarlig afklaring, og at den i hvert fald ikke fører til en dramatisk eskalering, men snarere at der kommer ro på. Men det er selvfølgelig bekymrende, at det trækker ud, og jeg håber da, at der kommer skred i forhandlingerne,« siger han ved ankomsten til økonomi- og finansministermødet i Bruxelles tirsdag.

Danmark kan ifølge økonomiministeren ikke gøre så meget, da det alene er et anliggende for gruppen af eurolande, som har lånt Grækenland enorme milliardbeløb og som modydelse har krævet en historisk hestekur for den græske økonomi.

Morten Østergaard understreger, at alle er interesserede i, at der kommer ro om situationen og om euroen, men at det gør forhandlingerne vanskelige, at mange lande i EU har været gennem en hård krise, og særbehandling til Grækenland derfor ikke er gangbar.

»Uro er altid skidt, og særligt når det har med penge at gøre. Derfor er det i Danmarks interesse, at der kommer en afklaring. Men det er også lige så klart og forståeligt, at Grækenland ikke ensidigt kan frasige sig sine forpligtelser. Alle, der har prøvet at være en tur i banken, ved, at når man skylder penge, er det dem, der sidder i den anden ende, som har det afgørende ord.«

Flere økonomer peger på, at det i stigende grad bliver sandsynligt, at Grækenland må forlade euroen, fordi landet ikke kan enes med de øvrige eurolande om graden af reformer, privatiseringer og en omlægning af Grækenlands gæld.

Ulrik Bie, cheføkonom i Nykredit Markets, skriver i en kommentar, at den græske regering og de øvrige 18 eurolande ikke bare står langt fra hinanden, »men befinder sig på hver sin planet.«

»Som regel skal det gå hårdt for sig, før en aftale nås, og grækerne er mestre i hardball. Men vi stiller os tvivlende over for, om de to parter reelt ønsker at indgå et kompromis. Den nye græske regering vil åbenlyst gå sin egen vej – også uden for euroen, fristes man til at konkludere,« skriver Ulrik Bie.

Morten Østergaard understreger, at ingen ønsker, at Grækenland skal forlade euroen.

»Man må hæfte sig ved og glæde sig over, at det (et græsk euro-exit, red.) er der ikke nogen af aktørerne, der taler om, eller nogen der ønsker. Og det er i hvert fald heller ikke noget dansk ønske. Vi ønsker at holde sammen på Europa, også her i kølvandet på en af de hårdeste kriser, vi har oplevet,« siger ministeren.

Den græske finansminister Yanis Varoufakis afviste bestemt eurolandenes forslag mandag om en forlængelse af det eksisterende støtteprogram med milliardlånene i seks måneder, hvor man så kan forhandle en langsigtet løsning på plads.

Men med en forlængelse af programmet vil følge fortsatte reformkrav, som den nyvalgte græske regering har lovet sine vælgere at gøre op med. Hestekuren fra EU er ifølge den græske regering økonomisk tortur, der har sendt Grækenland ud i armod med en håbløs stor arbejdsløshed.

Formanden for gruppen af eurolande, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, var tydeligt skuffet efter mødet mandag, hvor han sagde, at Grækenland havde ugen ud til at acceptere en forlængelse, ellers ville sikkerhedsnettet under Grækenland blive fjernet.

Programmet kører allerede på en ekstraordinær forlængelse, som blev aftalt før det græske valg, men udløber ved udgangen af februar. Uden en forlængelse er det uvist, om den græske regering kan betale sine regninger, herunder tilbagebetaling af et milliardlån til Den Internationale Valutafond (IMF) i slutningen af marts, ligesom de græske banker vil blive dybt afhængige af nødfinansiering, som Den Europæiske Centralbank (ECB) skal godkende.

Udover eurolandene er det netop ECB og IMF, som Grækenland især skylder enorme milliardbeløb for assistance under de seneste års dybe kriser.

Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis holder tirsdag morgen dog fast i, at en aftale kan nås, selv om parterne er langt fra hinanden. Den slags kompromiser er selve kernen i det europæiske samarbejde, mener han.

»Det næste skridt er det ansvarlige skridt. Europa vil fortsætte med at forhandle for at øge chancerne, ja faktisk opnå et godt resultat for den gennemsnitlige europæer. Vi ved i Europa, hvordan man forhandler, så der kan skabes en god og værdig løsning efter indledende uoverensstemmelser,« siger han ved ankomsten til mødet tirsdag.

Tirsdagens møde for alle de 28 EU-landes økonomi- og finansministre handler i øvrigt ikke om Grækenland, som eurogruppen selv håndterer, men om EU-Kommissionens investeringsplan og den kommende investeringsfond, som skal være på plads til sommer.