På trods af mindre bump på vejen, så er der bred konsensus om, at det går godt for Danmarks økonomi, og at vi endelig er ved at lægge finanskrisen bag os.
Alligevel melder landets største sociale hjælpeorganisationer ud over en bred kam, at de ikke kan følge med efterspørgslen på julehjælp til udsatte familier. Mødrehjælpen fortæller, at de må afvise tre ansøgere for hver ene de godkender. Og Røde Kors regner med at hjælpe over 11.000 familier, hvilket ligeledes er en rekord og en voldsom stigning fra 2010, hvor organisationen hjalp 1.600 familier.
»Vi står i den mærkelige situation, hvor økonomien har nærmest ikke set bedre ud i mange år, og det er godt for alle dem med ressourcer. Men vi har en gruppe mennesker med helt andre problemer end manglende beskæftigelse. De kommer ikke med på opsvinget, medmindre de får løst de problemer,« siger Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær.
Frelsens Hær har uddelt julehjælp i over 120 år, men sætter i år rekord ved at hjælpe 9.000 familier med gaver, mad og juletræer, så de kan fejre højtiden på trods af en trængt økonomi. Lars Lydholm fortæller, at behovet for julehjælp gennem de seneste få år har stabiliseret sig på et historisk højt niveau.
»Du får mig ikke til at sige, at det går dårligt i Danmark, for det passer jo ikke med de økonomiske nøgletal. Men vi har et samfund, der er ved at splitte over i to,« advarer han.
Kan ikke hjælpe alle
Dansk Folkehjælp har i år samlet over tolv millioner kroner ind til julehjælp. Alligevel kan antallet af donationer slet ikke følge med tempoet som ansøgningerne om hjælp er steget med.
»De to er vokset fra hinanden for længst,« fortæller Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
Derfor kan organisationen heller ikke hjælpe alle dem, der har søgt. I år er cirka cirka 4.000 ud af 14.000 familier blevet afvist. For at blive godkendt skal man være enlig forsørger og have hjemmeboende børn under 18 år. Herefter bliver ansøgerne inddelt i tre niveauer efter økonomisk råderum. Alligevel har organisationen måtte afvise familier, der ligger i det laveste økonomiske niveau.
»Jeg tror desværre aldrig nogensinde, at vi kommer til at kunne hjælpe alle,« siger Klaus Nørlem, der fortæller, at Dansk Folkehjælp sidste år oplevede tæt på en fordobling i antallet af ansøgninger.
Konsekvens af reform
I april udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd rapporten »Fattigdom trækker spor ind i voksenlivet«, der blandt andet konkluderer, at antallet af fattige danskere er fordoblet i perioden fra 2002 til 2015. Siden har reformer af fattigdomsydelser i 2016 lagt yderligere pres på landets ressourcesvage familier.
»Jeg er ikke i tvivl om, at den stigning vi ser, hænger direkte sammen med kontanthjælpsloftet. Det kan ikke bare forklares med, at flere kender til muligheden for at søge julehjælp,« siger Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til førnævnte rapport.
John Andersen, der er fattigdomsforsker og professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, mener ligeledes, at det er konsekvensen af de sidste mange års stramninger på socialområdet, der nu gør sig gældende.
»Tidligere kunne man nemmere få hjælp til enkeltudgifter. Det er blevet meget sværere. Hvis nu folk får en tandlægeregning i december, så har de jo ikke en krone,« siger han.
Dansk Folkehjælp har registreret, at 44.000 mennesker har påbegyndt en ansøgning om julehjælp – men kun 14.000 har gennemført ansøgningen. Det kunne tyde på, at interessen for at få en håndsrækning til at holde økonomien oven vande i julemåneden er langt større, end ansøgerantallet indikerer.
»Der er mange, der påvirkes af reformerne, som ikke kan få hjælp. For eksempel de ægtepar der rammes af 225-timers reglen, og som mister hele den ene kontanthjælp. Det betyder enormt meget i kroner og ører, men de kan ikke få hjælp, da de ikke er enlige forsørgere,« fortæller Jonas Schytz Juul.
Lars Lydholm fra Frelsens Hær mener, at vi med reformer bør tale om decideret »lovgivningsbestemt fattigdom« i Danmark:
»Det er klart, at når man indfører et kontanthjælpsloft, som sætter bestemte familier ned i ydelser, så får man en julehjælp på rekordniveau. Det vil ikke ændre sig, før man ændrer lovgivningen.«