Hvornår begynder Fed-chef, Ben Bernanke at skrue ned for seddelpressen og hvor hurtigt vil han skrue ned?

Det er de store spørgsmål forud for aftenens rentemøde i Den Amerikanske centralbank. Og det er et spørgsmål, der deler økonomer og investorer, viser både en Bloomberg-undersøgelse og en mini-rundspørge foretaget af Berlingske Business.

Feds rentemøder har efterhånden udviklet sig til nogle af de vigtigste begivenheder for de finansielle markeder.

Det skyldes blandt andet, at der er frygt for, at obligationsopkøbsprogrammet bliver nedtrappet, før der er nok stabilitet i den globale økonomi til, at de finansielle markeder kan stå på egne ben uden den ekstra-likviditet, som Fed leverer.

Flertal tror Fed skruer ned i år

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er median-forventningen blandt 59 økonomer, at Fed inden årets udgang vil skrue ned for sit omfattende opkøbsprogram, der lige nu beløber sig til svimlende 85 milliarder dollar om måneden.

Blandt de økonomer Bloomberg har spurgt, spår tre ud af fire (76 procent), at centralbanken begynder en nedtrapning af sine kvantitative lempelser i enten september, oktober eller december, mens 20 procent af økonomerne vurderer, at programmet først bliver ændret i 2014 eller senere.

Her til formiddag har Berlingske Business fået svar fra seks af landets store banker og fonde om deres forventninger til, hvornår og hvor hurtigt Fed skruer ned. Og også her er uenigheden til at tage og føle på.

Danske banker enige med flertallet

Fem af de seks; Jyske Bank, Nordea, Sydbank, Nordnet og Bank Invest tror, at Fed allerede i år vil begynde en nedtrapning af programmet. Sydbank og BankInvest tror mest på, at det allerede bliver til september, mens Jyske Bank skyder noget mere bredt med: fjerde kvartal, investeringsbanken Nordnet siger december.

Kapitalfonden Black Rock næsten helgarderer sig med en på spådom om, at nedtrapningen sker enten i år eller næste år.

En af forklaringerne på den store uenighed er, at der er stor uklarhed om, hvilke faktorer der er de mest afgørende for centralbanken.

Nogle Fed-medlemmer lægger stor vægt på fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked, mens andre fremhæver den lavere globale vækst og faldende inflation som grunde til, at centralbanken skal bevare det nuværende program i lang tid.

Arbejdsmarked eller global vækst

Også de danske økonomer læner sig i høj grad op af statistikkerne fra det amerikanske arbejdsmarked, når de vurderer Feds opkøb.

»FED vil se efter en vedvarende jobskabelse på 3-4 måneder af og omkring 200.000 nye jobs. Hvis tallene udvikler sig i den rigtige retning, vil det således kræve en del måneders gode data og derfor anser jeg det mest realistisk ultimo året,« skriver Per Hansen fra Nordnet i en mail til Berlingske Business.

Nogenlunde samme budskab kommer fra Frank Velling, chefstrateg hos Bankinvest.

»Det præcise tidspunkt afhænger i høj grad af beskæftigelsesvæksten og arbejdsløshedsudviklingen i de kommende måneder, « siger han.

Hos Nordea er det dog i højere grad de svagere globale væksttal, der optager chefstrateg, Henrik Drusebjerg.

»Især afmatningen i Kina som vi har set de seneste måneder har været noget kraftigere, end vi havde regnet med, og det påvirker også USA. Og vi ser garanteret også noget uro i forbindelse med gældsloftet og budgetforhandlinger i september og oktober,« siger han.

Også uenighed om tempo

Også tempoet er de danske økonomer særdeles uenige om. Nordnets økonom Per Hansen mener, at Fed vil skrue kraftigt op og halvere sine opkøb fra de nuværende 85 milliarder dollar.

Mens de fleste andre er noget mere moderate. Nordea regner med, at der bliver skåret 25-30 milliarder dollar af de månedlige opkøb i første omgang, og derefter samme rate ved de næste rentemøder.

Jyske Bank forventer, at der i første omgang bliver skåret samlet 20 milliarder dollar af de månedlige opkøb, mens Sydbank spår en nedtrapning på 15-20 milliarder.

BankInvest eller eller Blackrock har ikke bud på tempoet.