Øko-dronningen Susanne Hovmand-Simonsen har kastet håndklædet i ringen. Hendes højtprofilerede lollandske landbrug, Knuthenlund Gods, har fået nye ejere. Det sker for at sikre den økologiske drift af landbruget.
Efter et større millionunderskud på driften i 2017 har den økonomisk meget hårdt pressede godsejer Susanne Hovmand-Simonsen netop solgt sin store gård på omkring 900 hektar til et par lokale brødre, godsejer og landmand Erik og vindmølleudvikler Andreas von Rosen. Aftalen med dem er, at de viderefører den økologiske drift med planteavl.
