I årets første ni måneder fik ØK en omsætning på 2,6 milliarder kr. mod 3,6 milliarder kr. i samme periode i 2009. Bundlinjen steg derimod til 494 mio. kr. fra 114 mio. kr., hvilket dog i høj grad skyldes frasalget af divsionen EAC Industrial Ingredients.

Adm. direktør Niels Henrik Jensen fra ØK oplyser, at selskabet nu forventer en omsætning baseret på de fortsættende aktiviteter på 3,8 milliarder kr. for hele 2010, hvilket er lavere end den hidtidige udmelding på 4,3 milliarder kr., mens det primære driftsresultat, inklusive gevinsten fra salget af EAC Industrial Ingrediens, nu ventes at blive på omkring 775 mio. kr., mod en tidligere udmelding på omkring 700 mio. kr.

Aktien reagerer umiddelbart pænt på regnskabet, og ligger i øjeblikket i et plus på 2,8 pct. i forhold til gårsdagens lukkekurs.