Da præsident Trump tweetede, at fhv. præsident Barack Obama havde »aflyttet« ham, beskrev de etablerede medier som New York Times, Washington Post og CNN det som en fuldkommen udokumenteret påstand. I sidste uge kom det imidlertid frem, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde bad om at se identiteten på de Trump-medarbejdere, som var nævnt i efterretningstjenesternes rapporter.
De amerikanske efterretningstjenester har ofte undersøgelser af udlændinge og hvis der ved disse operationer nævnes amerikanere, så fjernes deres navne fra de endelige rapporter og nævnes som »US person 1« osv.
I løbet af tirsdag 4. april kom det frem i en artikel af Eli Lake i nyhedsmediet Bloomberg, at Rice havde søgt på mange navne i efterretningsrapporter og havde fået fjernet tilsløringen af navne. Flere andre borgerlige medier som f.eks New York Post fulgte op og hævdede, at disse navne var tilflydt dele af Obamas administration og enkelte navne var havnet i medierne, som f.eks. Trumps kortvarige sikkerhedspolitiske rådgiver Michael Flynn.
I første omgang nægtede Susan Rice at svare på henvendelser om sagen fra flere journalister, men i løbet af tirsdagen sagde hun til MSNBC, at hun ganske rigtigt havde bedt om at få identiteten oplyst på flere Trump-medarbejdere, men at dette var normal procedure, lovligt og at hun ikke havde gjort det af politiske årsager, men for at forstå de efterretningsrapporter, som hun havde læst, rigtigt i dybden. Hun sagde, at hun ikke havde lækket disse navne og at anklagen var »komplet falsk.«
Efterretningsrapporterne indeholdt, ifølge oplysninger fra bl.a. Drudge Report, konklusioner om samtaler, der var optaget mellem udenlandske diplomater, der talte om Trumps hold. De omfattede også nogle gange kommunikation mellem Trumps folk og udenlandske diplomater. Rapporterne indeholdt følsomme oplysninger om, hvem Trump mødtes med og deres holdninger til udenrigspolitik.
Denne nye udvikling styrker mistanken om, at Trump måske alligevel havde fat i noget rigtigt, da han 4. marts erklærede i et tweet, at Obama havde »aflyttet mig« i Trump Tower. Sagen om Rice er desuden interessant, fordi New York Times under valgkampen kunne nævne personer fra Trumps hold, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af deres russiske kontakter.
Mens de borgerlige medier forfølger sagen intenst, så har mainstream medier som New York Times, Washington Post og CNN været meget langsomme med at følge op på sagen. Ja CNNs vært Dan Lemon har ligefrem advaret seerne mod at interessere sig for sagen, fordi han mente, at der blot var tale om en afsporing fra Trump-holdets side. Man kan let blive forvirret, hvis man følger de amerikanske medier. Mens de borgerlige medier skriver, at Susan Rice-sagen er lige så slem eller værre end Watergate-sagen, så skal man lede længe efter den i de etablerede medier. I disse medier er det stadig Trump-folkenes evt. samarbejde med russerne for at vinde valget, der er den eneste historie.
Interessant i den sammenhæng er Wall Street Journal, der er borgerlig, men har lagt sig på en Trump-kritisk linje. Avisen har en høj grad af troværdighed og den har nu i tre ledere i sidste uge beskæftiget sig med Susan Rice-sagen:
»Vores kilde bekræfter, at Rice også undersøgte dusinvis af andre efterretningsprapporters konklusioner, som teknisk skjuler Trump-folks identiteter, men var skrevet på en sådan måde, at det blev åbenlyst, hvem de var. Dette betød, at tilsløringen i hovedsagen var meningsløs. Alt dette er højst usædvanligt og bekymrende (...) Rice havde intet logisk behov for at afsløre Trump-kampagnens ansatte andet end af politisk nysgerrighed (...) Vi har fået at vide af en kilde, der har set de afslørede dokumenter, at de omfattede politisk information om Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner.«
Wall Street Journal kritiserer i lederen demokraterne og den etablerede presse for ikke at tage sagen alvorligt: »Intet af dette skal hindre undersøgere i at kigge efter Trumps russiske forbindelser. Se endelig efter hvor de oplysninger leder hen. Men medierne er løbet som vilde bæster efter den historie og ignorerer, hvordan Obama-administrationen muligvis har misbrugt indenrigsk overvågning til politiske mål. Amerikanerne fortjener at kende sandheden om begge sager.«
De etablerede mediers afvisning af for alvor at undersøge sagen betyder, at der en risiko, fpor at sagen ikke belyses til bunds, selv om republikanske politikere kræver sagen inddraget i undersøgelserne af Trump-holdets forbindelser til russerne.