Barack Obama forløb sig vel ikke ligefrem; det gør han sjældent uden, at det i hvert fald står i hans medbragte talepapir, at han skal.

Men da præsidenten torsdag under en tale på Los Angeles Trade-Technical College – om noget så fredeligt som erhvervsuddannelser – pludselig kastede sig ud i at tale om skatteflugt, gik han næsten hele vejen til at kalde virksomheder for uamerikanske, hvis de forlader landet på grund af skatten.

»Man skal ikke kun kalde sig en amerikansk virksomhed, når man vil have penge af de amerikanske skatteydere,« tordnede præsidenten.

Obamas angreb var det foreløbige højdepunkt i en ny diskussion om skatteflugt, som har optaget de amerikanske politikere de seneste uger.

Det, som alarmerer politikerne, er en ny udvikling, hvor det ikke bare er datterselskaber, der flyttes rundt på kloden for at slippe billigt i skat; nej, det er selve hovedsædet, selve det juridiske hjemsted for hele koncernen, som bliver flyttet. Det er ikke så nemt at gøre efter de amerikanske regler, men de store koncerner har fundet en udvej.

»Disse virksomheder botaniserer i reglerne, og det skader landets finanser. Det øger underskuddet. De efterlader regningen hos jer for, hvad de gemmer i udlandet. Jeg er ligeglad med, om det er lovligt – det er forkert«, sagde Obama ifølge the New York Times.

Forvandlet til britisk

Den nye manøvre hedder inversion, og den går ud på at overtage et tilstrækkeligt stort selskab i udlandet for derefter at lade det overtagne selskab fungere som nyt hovedsæde. Efter reglerne kræver det, at det selskab, man overtager, har en størrelse på mindst 25 procent af én selv.

Og præcis den slags skattetænkning ligger bag en række store transatlantiske virksomhedshandler de seneste år. Mest spektakulær er den amerikanske farmaceutiske virksomhed AbbVies overtagelse af Shire, et britisk medicinalfirma – som i øvrigt ledes af en dansker, Flemming Ørnskov. Prisen var 54,8 milliarder dollar, hvilket gør handelen til den største amerikanske overtagelse af en britisk virksomhed nogensinde. Der var naturligvis også industrielle motiver bag overtagelsen, men skat spillede en stor rolle.

»Vi ville ikke gøre det, hvis det kun var for skatteeffektens skyld,« som AbbVies formand og CEO, Richard Gonzalez, formulerede det.

Men AbbVie forvandler sig nu til en britisk koncern.

Frugtkoncernen Chiquitas køb af irske Fyffes er et andet nyligt eksempel på en handel, der skal bruges til inversion, og Pfizers forsøg på at overtage AstraZeneca havde også skattemotiver.

Høj skat

Motivet er let at se, for selv om USA generelt har meget lavere skatter end europæiske lande, så gælder det ikke på selskabsskatte-området. Her kører man med regler, som ville gøre selv Enhedslisten betænkelig; skatteprocenten er 35, og den er global; den omfatter principielt at, hvad en koncern har tjent i hele verden, hvor man i for eksempel Storbritannien kun beskatter overskud optjent i landet – og i øvrigt kun med 23 procent.

Det kan give perverse resultater, hvor et amerikansk selskab betaler mere i skat end et tilsvarende amerikansk selskab, som er ejet af et udenlandsk selskab. Og herfra stammer interessen for inversion.

Faktisk er fænomenet ikke nyt, men det har været ude af brug i en årrække. Der var en del inversions-handler i 1990erne, men så foretog Kongressen en stramning af skatte-lovgivningen, der skulle standse dem. Derefter så man ikke meget til fænomenet før omkring 2009-2010, men siden da er antallet af skattetænkte virksomhedshandler vokset så meget, at politikere fra begge partier kræver indgreb. De er bare ikke enige om hvilken slags indgreb.

Tilbagevirkende lovgivning

Demokraterne vil hæve grænsen for inversion, så det overtagne selskab skal være på mindst 50 procent af det købende selskab. Og de vil endda gerne gøre det med tilbagevirkende kraft; det er ikke en form for lovgivning, vi har anvendt i Danmark siden Straffelovstillægget efter besættelsen, men i USA ser man mere liberalt på det spørgsmål.

Republikanerne vil have en mere grundlæggende skattereform; de peger på, at hvis man bare forhindrer amerikanske selskaber i at invertere og blive udenlandske, så risikerer man i stedet at gøre amerikanske virksomheder til attraktive opkøbsmål for udenlandske selskaber.

De færreste iagttagere venter, at der kommer noget ud af diskussionerne, trods Obamas udbrud i Los Angeles. Nu begynder sommerferien, og bagefter er der valget til november at tænke på. Så politikerne ser kun ud til at opnå én ting: virksomhederne fremskynder deres inversionshandler – for en sikkerheds skyld.

»Skatteimmigration er en ny etape af globaliseringen,« bemærker den franske erhvervsavis Les Echos tørt i en kommentar til den amerikanske diskussion.

»Beskatning er blevet en afgørende faktor i virksomhedsledelse. Efter at have flyttet fabrikkerne er turen nu kommet til hovedsæderne.«