I 2008 var teknologi med til at gøre Barack Obama til præsident. Han og hans unge tilhængere forstod at bruge internettet og især de sociale medier til politik.
Men knap ti år senere er han skeptisk over for teknologien, for den fører til et splittet samfund og en forsimplet debat, siger han i sit første interview som ekspræsident: »En af internettets farer er, at folk kan leve i vidt forskellige virkeligheder. De kan mure sig inde med information, som blot forstærker deres eksisterende fordomme.«
I interviewet med BBC udført af prins Harry advokerede han for et indgreb: »Vi skal finde ud af, hvordan vi bevarer fordelene ved teknologien [...], men undgår en balkanisering af samfundet.«
Hvis Barack Obama for et par år siden havde sagt det samme, ville han blive afskrevet som en teknologiforskrækket forstening. Men ikke længere - tag debatten i de seneste måneder:
Tristan Harris, en 33-årig Google-ansat, rettede en skarp kritik mod tech-industrien. Justin Rosenstein, som var med til at udvikle like-knappen, har slettet sin Facebook-app, fordi han er bange for afhængighed. EU-kommissær Margrethe Vestager sagde, at »vi er nødt til at tage demokratiet tilbage« fra teknologigiganterne, og den britiske justitsminister krævede, at de samme giganter stoppede kryptering og holdt op med at »opføre sig så nedladende og spottende« over for politikerne.
Og andre gjorde deres - ufrivilligt - for at udstille problemet med teknologien.
På en af de travleste julehandelsdage udsendte den britiske popstjerne Olly Murs paniske tweets til sine 7,8 mio. følgere. Han var i en forretning på Oxford Street og havde hørt skud, mente han: »Fuck. Kom ud af Selfridges nu. Pistolskud«, hujede han bl.a online. Andre fulgte op, og det førte til en global socialmedieopstandelse, som viste sig at være en and. Som The Times opsummerede i en overskrift: »De sociale medier er skyld i Oxford Street-pistolpanik.«
Monopol-æra
Så fra Obamas kritik til Olly Murs' panik - der er noget galt med teknologien og den måde, som teknologien bliver brugt på, og politikere og andre kritikere er ikke længere bange for at sige det. Internetgiganterne blev tidligere betragtet som løsningen på ethvert problem, men nu bliver de i stigende grad betragtet som selve problemet.
Politologerne kalder sådan en udvikling for »Overton-vinduet« (efter Joseph. P. Overton, red.) En idé går fra at være utænkelig og radikal til at blive acceptabel og populær, og i det øjeblik har beslutningstagerne en mulighed for at gøre den til praktisk virkelighed.
Og dét er, hvor vi befinder os, som The Economist forudser i sin prognose for 2018. Magasinet taler om det kommende års »techlash«, hvor vi kan forvente et opgør med især Facebook, Google og Amazon. Internetgiganterne er simpelt hen blevet for store, de bestemmer den måde, som vi debatterer og handler online på, og de gør det ikke bedre for sig selv ved at skjule sig i skattely.
Det vil globalt føre til en ny antitrust-æra, forudser The Economist med henvisning til begyndelsen af forrige århundrede i USA. Her besluttede politikerne og domstolene at opsplitte store jernbane-, olie- og tobaksselskaber og skabe mere og friere konkurrence.
Udviklingen er allerede begyndt. I Europa er EU med Margrethe Vestager i spidsen gået hårdt til Google, Amazon og Apple og har afkrævet dem kæmpebøder for konkurrenceforvridende adfærd. Tyskland har pålagt internetselskaber at blokere nazistisk propaganda og andre former for hadtale eller risikere en bøde på 50 mio. euro, skriver Reuters. Og Canadas Højesteret har pålagt Google at fjerne links, som henviste til selskaber, som forbrød sig mod ophavsretten.
Uber-isering
I USA sker der også noget, hvor en umage højre-venstre alliance kræver et nybrud. Trumps handelsminister kritiserer Amazon for at snyde med skatten, den venstreorienterede demokrat Bernie Sanders og den højreorienterede konservative Steve Bannon vil have Google og Facebook regulerede som energiselskaber, og den konservative mediekonge Rupert Murdoch vil have dem klassificeret som medier med ansvar for alt indhold. Eller som den globale chefredaktør for Buzzfeed, Ben Smith, udtrykker det - der er en »Mord i Orientekspressen«-alliance, hvor alle ønsker at slå »big tech« ihjel eller i det mindste begrænse og opsplitte dem.
Eksemplerne fra Europa og Canada viser, at det kan lade sig gøre, og det viser et endnu bedre eksempel også, skriver Smith, nemlig Uber.
Uber var indtil for nylig endnu et eksempel på, hvordan Silicon Valley var en løsning og ikke et problem - verden over blev selskabet modtaget som en tiltrængt disruption af den træge taxabranche, og det gik hurtigt. I 2010 kørte Uber i én by og ét land, i 2017 kørte Uber i over 600 byer verden over, men modstanden voksede også. I april 2017 blev Uber de facto bandlyst i Danmark, i september 2017 skete det samme i London, og i mindst 20 lande er der nu en eller anden form for Uber-lovgivning på vej.
Fra at være en ny tids darling blev Uber grundigt upopulær - Smith kalder det »en uberisering« - og det er den »uberisering«, de andre internetgiganter nu er på vej ud i.
»Det betyder ikke, at enden er nær for de nye giganter og måske ikke engang for Uber […] Men det betyder, at de gyldne tider er forbi. De nye tider vil blive normal politik, normal regulering«, forudser Ben Smith hos Buzzfeed, og »normal« betyder i denne sammenhæng retssager og monopolsager, skattesager og skatteregninger. Det betyder også, at en tidligere præsident bruger sit første interview til at kritisere dem, som i sin tid hjalp ham til at blive præsident.