Obama mødes med Facebook, Apple og Google
Den amerikanske præsident har et møde med cheferne for net- og computergiganterne i dag. Nationens økonomi står blandt andet på programmet.
Den amerikanske præsident har et møde med cheferne for net- og computergiganterne i dag. Nationens økonomi står blandt andet på programmet.
Præsident Barack Obama har et møde med cheferne for de absolutte største tech-succeser i nyere tid. Den amerikanske præsident skal senere i dag bag lukkede døre mødes med Googles Eric Schmidt, Facebooks Mark Zuckerberg og Apples Steve Jobs i Californien.
Det kan en kilde bekendt med mødet oplyse, skriver Wall Street Journal. Ifølge Det Hvide Hus skal mødet foregå i en privat bolig i San Francisco.
Topcheferne og den amerikanske præsident skal sammen diskutere fremtiden for det amerikanske arbejdsmarked og hvordan flere unge amerikanere kan stimuleres til at udvikle nye produkter. Ydermere står nationens økonomi på dagsordenen for mødet, der foruden tech-cheferne tæller flere andre direktører - blandt andre General Electrics Jeffrey Immelt.
I dag har adskillige netmedier kogt af artikler om Apple-chefen Steve Jobs, der angiveligt bliver behandlet for cancer på Stanford Cancer Center. Billederne af en meget tynd Steve Jobs er i dag blevet offentliggjort i det amerikanske magasin National Enquirer.