Kaffe giver kræft. Kaffe giver ikke kræft alligevel. Mælk styrker knoglerne. Mælk har ingen effekt på knoglerne.

At finde rundt i fakta om helse, helbred og videnskab kan være en jungle uden lige.

Tag bare debatten om HPV-vaccinen.

Det vil Google nu lave om på.

Den amerikanske software- og it-virksomhed har netop lagt 370.000 kroner i puljen til et nyt troværdighedsbarometer, som det uafhængige forskningsmedie Videnskab.dk er i gang med at udvikle. Det skriver Videnskab.dk.

»Vi synes, der er et behov for, at kvaliteten af journalistikken om sundhedsvidenskab øges. Tit bliver forskningsresultater gjort til sensationer, som ikke matcher den videnskab, der ligger til grund, blandt andet fordi det kan være svært for forudsætningsløse læsere og journalister at afkode budskaber i videnskab eller pressemeddelelser fra universiteter,« siger Peter Hyldgård, udviklingschef på Videnskab.dk, i artiklen.

Større gennemsigtighed på nettet

Troværdighedsbarometeret skal gøre det lettere for læseren at gennemskue, hvornår der er stærkt videnskabeligt bevis for indholdet i en forskningsartikel.

I praksis skal det fungere sådan, at barometeret forholder sig til en række faktorer, når resultaterne fra en ny undersøgelse bliver præsenteret.

Som eksempler nævner Videnskab.dk selv følgende spørgsmål, som barometeret vil gøre det muligt for læseren at forholde sig kritisk til informationen: Hvor er forskningen udgivet? Hvor mange mennesker har deltaget i undersøgelsen? Hvordan er studiet finansieret?

Fremover skal troværdighedsbarometeret være en del af artikler om sundhedsforskning på Videnskab.dk.

Og tanken er, at Videnskab.dk på sigt vil hjælpe andre nyhedsmedier, der ønsker det, både i Danmark og internationalt med at implementere det på deres sider.

Forskningen skal oversættes

Michael Bruun Andersen, medieforsker ved Roskilde Universitet, mener, at forskningsresulater indimellem bliver skævvredet i processen fra forsker til nyhedsmedie.

»En nyhedsartikel er ikke flertydig, men har en klar vinkel, mens forskning som regel er meget nuanceret og betragter en problemstilling fra flere sider. Så der opstår en masse forstyrrende elementer, fordi forskning simpelthen tilhører et andet register end nyhedsjournalistik,« siger han.

Problemstillingen kunne løses, hvis forskere øvede sig i at formidle forskningsresultater mere pressevenligt, mens journalister afsatte mere tid til at sætte sig ind i det enkelte forskningsprojekts ofte mange nuancer inden publicering.

Udfordringen er dog, at tid i forvejen er en mangelvare inden for journalistikken, siger han.

Et initiativ som Videnskab.dk’s troværdighedsbarometer er derfor ifølge Michael Bruun Andersen en ganske fornuftig idé, hvis det i praksis ender med at fungere som tiltænkt:

»Alle den slags initiativer, som forsøger at tjekke kvaliteten af de historier, som bliver sendt ud på forskellige fagområder, er velkomne.«