Trods forvirringen omkring de forskellige versioner af Lars von Triers »Nymphomaniac«-film, kan eksperimentet meget vel vise sig at være vejen frem for en filmbranche, der vil forøge indtjeningen på nye områder ved at finde publikum der, hvor de helst ønsker at være med versioner, som passer lige netop dem bedst.
Det mener filmens producer Louise Vesth, der i øjeblikket deltager i filmfestivalen i Berlin med den meget omtalte, uforkortede version, som kun cirka tyve mennesker endnu har set.
Hun henviser blandt andet til, at producerne bag den kommende filmatisering af E. L James »50 Shades of Grey« overvejer tilsvarende forskellige versioner af deres film, så at den både tilfredsstiller de fans der ønsker hardcore sex, og de der ønsker en softcore version. Men at lave film i varierende grader af explicit sex, er bare en af flere måder at forestille sig versioneringer på, siger hun.
I øjeblikket drøfter Louise Vesth sammen med instruktøren Lars von Trier hvordan en eventuel webbaseret serie baseret på den nuværende films otte kapitler kunne laves. Den skal muligvis være væsentlig længere end både den forkortede version, der allerede har haft premiere, og den uforkortede, der søndag har verdenspremiere i Berlin. Sammenlagt kunne web-serien få en længde på syv en halv time.
»Lars tror selv på det her med forskellige versioner. Og »Nymphomaniac« viser, at det er muligt - hvis du har en instruktør der er med på ideen - at lave film, der er forskellige selvom de er baseret på det samme indhold, hvor den stærke kunstneriske historie kan leve i forskellige versioner som henvender sig til publikum der befinder sig forskellige steder eller forskellige niveauer,« siger Louise Vesth.
Ved den danske premiere på den korte version af »Nymhomaniac«, hæftede mange sig ved, at Lars von Trier i en tilhæftet tekst frabad sig ansvaret for filmen, som han ikke selv havde klippet ned. Men ifølge Louise Vesth var det Lars von Trier selv, der kom op med forslaget om at lave en softcore version, der kunne få en bred global distribution, og en halvanden time længere hardcore version, der må forventes at komme meget smallere ud, på grund af censurreglerne i de forskellige lande - men som til gengæld kunne indløse Lars von Triers kunstneriske vision.
Den opgave blev løst ved at Lars von Trier først færdiggjorde sidstnævnte version, hvorefter han overlod det til Louise Vesth og en gruppe tilrejsende distributører fra de forskellige filmmarkeder på kloden om at lave den kortere version.
»Det afgørende for Lars var selvfølgelig, at tonen og indholdet i filmen ikke måtte laves om. Udfordringen var at tage den lange version, og så ud fra den, finde de steder der ville komme i konflikt med de forskellige censurregler i verden,« siger Louise Vesth.
Forud for klipningen gik en langvarig researchperiode, hvor de indbyrdes forskellige censurregler i blandt andre Japan, USA og Italien blev gennemgået.
»Man kan ikke bare lave en global facitliste. Nogle steder er det samlejebevægelser - andre steder er det erigerede peniser der er det største problem,« siger Louise Vesth.
Ikke desto mindre er det kun delvist rigtigt at beskrive den version som vises søndag i Berlin som »mere sex«. For det første vises kun den lange version af den første del, der overordnet er mindre seksuel end anden del (den lange version af anden del vil muligvis blive vist på den forestående filmfestival i Toronto).
»Den lange version af første del vil føles roligere fortalt og går et spadestik dybere i de filosofiske diskussioner end den korte version,« siger Louise Vesth.