Boligejere vil blive bekymrede, måske endda vrede, men der er i bund og grund intet overraskende i, at Venstre-regeringen dropper sit løfte om, at ejendomsværdiskatten ikke må stige efter 2020.

Til Børsen sagde Claus Hjort Frederiksen (V) mandag, at ejendomsværdiskatten er til »forhandling« i forbindelse med forhandlingerne om et helt nyt ejendomsvurderingssystem, der netop er blevet udskudt fra her i foråret til efter sommeren.

Finansministeren siger dermed ikke, at ejendomværdiskatten vil stige, men han åbner op for, at det kan ske - og allerede her kan vælgere sagtens føle sig ført bag lyset.

Siden 2002 har ejendomsværdiskatten været fastfrosset, og som følge af en bred politisk aftale er den fastlåst til 2020. Hidtil har det været uafklaret, hvad der skulle ske efter 2020, men såvel Venstre som de øvrige borgerlige partier gjorde sig i valgkampen i sommer til talsmænd for at forlænge skattestoppet til 2025.

Da De Radikale i valgkampen foreslog, at ejendomsværdiskatten skal have lov til at stige i takt med lønudviklingen i samfundet, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det ville Venstre »under ingen omstændigheder« bakke op om.

Nu bliver det med Claus Hjort Frederiksens ord altså op til en forhandling, hvad ejendomsværdiskatten skal være fra 2021, og det er der to grunde til.

Den første handler om en presset økonomi. Hvis skattestoppet forlænges med fem år til 2025 vil det koste mellem fire og fem mia. kr. I sig selv et stort beløb. Men finansministeren har kun fået endnu sværere ved at finde finansiering til at forlænge skattestoppet. Siden august er flygtningestrømmen til Danmark for alvor eksploderet, og regeringens frygt er, at hele det ekstra økonomiske råderum bliver ædt op af ekstra udgifter til integration. Regeringens beregninger viser, at alene udgifterne til integration vil tredobles fra to milliarder kr. i 2013 til 6,5 mia. kr. i år, hvis integrationen ikke forbedres. I 2020 kan regningen ende på 10,4 milliarder kr. om året.

Den anden grund til, at ejendomsværdiskat kommer til forhandling, skyldes, at fremtidens beskatning af boliger kan komme til se helt anderledes ud end i dag.

En række partier har allerede erklæret sig åbne over for at gentænke hele systemet, så det bliver meget mere enkelt end i dag. Alene af den grund kan det også siges at være krampagtigt uden videre at fastholde et løfte om, at ejendomsværdiskatten ikke må stige.

For hvad nu hvis det nye system bliver skruet sådan sammen, at der slet ikke længere findes en ejendomsværdiskat?

Eksempelvis har DF foreslået et ´enstrenget´ system, hvor man kun betaler én skat og ikke to som i dag, hvor der både betales grundskyld og ejendomsværdiskat.

De Konservative er gået endnu videre og foreslog for nylig i Berlingske, at danske boligejere fremover slet ikke skal betale ejendomsskat løbende, da partiet fuldstændig vil afskaffe grundskylden og ejendomsværdiskatten. Den konservative leder Søren Pape Poulsen foreslog, at dette skulle finansieres af en afskaffelse af rentefradraget og en ny skat på 50 procent af boligejerens gevinst ved boligsalg - dog kun i de tilfælde, hvor man helt forlader boligmarkedet.

Selv om V-regeringen ikke støtter et så vidtgående og dyrt forslag, så viser det med al tydelighed Claus Hjort Frederiksen, at mange nye modeller kan være i spil, når det handler om boligskatter. Venstre forsikrer dog, at den samlede boligbeskatning skal være hverken højere eller lavere end i dag. På den måde kan det ikke udelukkes, at en lavere grundskyld kan komme til at blive finansieret af en tilsvarende højere ejendomsværdiskat, så det samlet set går i nul.

Så selv om boligejere nu og her kan blive bekymrede over meldingen fra finansministeren om, at ejendomsværdiskatten er til forhandling, får det ikke nødvendigvis den store betydning for dem. For der kan i sidste ende eksempelvis blive tale om, at de vinder lige så meget på en lavere grundskyld, som de taber på en højere ejendomsværdiskat. Men Hjort har skabt usikkerhed hos boligejerne, og enhver politiker ved, hvor farligt det kan være at lægge sig ud med denne magtfulde vælgergruppe.