BERLIN: De økonomiske stormagter i G7 er enige om at fordømme Rusland for ikke at leve op til Genève-aftalen. USA, Japan, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien vil straffe Rusland ved at skærpe de »målrettede« sanktioner mod landet, mens de tunge sanktioner mod hele den russiske økonomiske sektor stadig ser ud til at blive holdt i baghånden som en trussel. De nye tiltag skal rulles ud »hurtigst« for at øge presset på Rusland frem mod det planlagte præsidentvalg den 25. maj.

I Genève enedes Rusland og Ukraine i sidste uge om at nedtrappe konflikten i Østukraine via blandt andet en afvæbning af de militante grupper, men den aftale er faldet på gulvet. Rusland har ikke offentligt opfordret de pro-russiske oprørere til at nedlægge våbnene og forlade de besatte bygninger, påpegede de økonomiske stormagter lørdag i en fælles udtalelse.

»I stedet har Rusland fortsat med at optrappe spændingerne med en stadig mere bekymrende retorik og fortsatte truende militærmanøvrer på grænsen til Ukraine,« hedder det.

Omvendt beskylder Rusland Ukraine for at misligeholde Genève-aftalen, fordi regeringen i Kiev ikke har afvæbnet den højreekstreme milits Højre Sektor og fortsætter sin »anti-terror-aktion« i det østlige Ukraine, som Moskva kalder en »krig mod eget folk«. Den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, beskylder desuden Rusland for at ville starte en tredje verdenskrig.

USA presser på for stramninger

USA og EU har allerede vedtaget straffeaktioner mod en række personer og virksomheder i Rusland. Det drejer sig om spærringer af konti og indrejseforbud.

De nye stramninger er ikke udspecificeret, men i den fælles udtalelse fra G7-gruppen tales om »forstærkede målrettede sanktioner og tiltag til at øge omkostningen ved Ruslands handlinger«.

USAs præsident Barack Obama har længe presset på for at stramme sanktionerne, men de tunge økonomiske sanktioner kan kun effektivt gennemføres af de europæiske lande, der har langt mere handel med Rusland end USA. De europæiske lande har også langt mere at miste. Europa får eksempelvis 30 procent af sin gas fra Rusland.

EU truer med bredere sanktioner mod for eksempel den russiske finanssektor, hvis Rusland invaderer Ukraine.

Fredag talte Barack Obama i telefon med de europæiske ledere, og lørdag forklarede Det Hvide Hus, at der bliver tale om »koordinerede«, men forskellige sanktioner, som hvert land selv fastlægger. Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde fredag, at der stadig skal satses på den diplomatiske proces, men at der skal overvejes nye sanktioner inden for rammerne af niveau to, hvilket omfatter de målrettede sanktioner mod personer. EUs udenrigministre skal ifølge Merkel snarest mødes for at diskutere sagen.

Barack Obama forklarede fredag sine utålmodige landsmænd, at sanktioner ikke er en simpel og hurtig proces i Europa.

»De har en hel proces, som de skal igennem for at håndtere handlinger, der har en betydelig indflydelse på deres egne økonomier,« sagde han ifølge TV-stationen CBS og tilføjede, at der derfor er »nogen variation« mellem de europæiske lande.

Truslen om bredere sanktioner har allerede haft en negativ effekt på den russiske økonomi. Kapitalflugten fra Rusland er taget til. I de første tre måneder har udenlandske investorer trukket 51 milliarder dollar ud af landet, og fredag nedgraderede ratingbureauet Standard & Poor’s Ruslands kreditværdighed til BBB minus – kun et niveau over junkstatus.

Forhandlinger om at få OSCE-folk frigivet

Konflikten i Ukraine spidsede yderligere til, da en gruppe militære observatører udsendt af den europæiske sikkerheds- og samarbejdsorganisation OSCE fredag blev taget til fange af bevæbnede separatister.

I gruppen, der formodes at blive tilbageholdt i det besatte politihovedkvarter i byen Slavjansk, er angiveligt en dansker, en svensker, en polak, en tjekke, fire tyskere samt ukrainske officerer.

Begrundelsen for tilfangetagelsen lød fredag, at observatørerne rejste med en »spion« fra Kievs hemmelige militære stab. Lørdag beskyldte den pro-russiske militsleder, Denis Puschilin, ifølge Spiegel Online de tilfangetagne observatører for at være »NATO-spioner« og kaldte dem for »krigsfanger«.

Ifølge vicechefen i OSCEs krisehåndteringsberedskab, Claus Neukirch, er de tilbageholdte ikke medlemmer af den egentlige, diplomatiske OSCE-observatørmission, men deltager i en bilateral mission under ledelse af det tyske forsvar på invitation af den ukrainske regering.

Tilfangetagelsen skaber stor bekymring i Europa, hvor det tyske udenrigsministerieum lørdag forhandlede med separatisterne og forgæves forsøgte at få kontakt med fangerne, hvis mobiltelefoner var blevet afbrudt.

Den danske udenrigsminister Nicolai Wammen (S) har kaldt situationen »stærkt bekymrende«. Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, opfodrede Rusland til at gribe ind, og lørdag sagde den russiske repræsentant i OSCE, Andrej Kelin, til det russiske nyhedsbureau Itar-Tass, at Rusland vil tage »alle tænkelige skridt i sagen«.

»Vi er af den overbevisning, at disse mennesker så snart som muligt skal sættes fri,« sagde han.

Et OSCE-forhandlingshold var ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag på vej til det østlige Ukraine.